På med hatten: Nu kan du igen komme med til glamourøs damedag på galopbanen

Lige nord for byen er galop et populært samlingspunkt om søndagen.
Her kan man lufte det fineste søndagstøj – og det gælder især søndag 4. september, når Nordens smukkeste hestevæddeløbsbane holder Damernes Dag.
Damernes Dag på Klampenborg Galopbane er den perfekte anledning til at iklæde sig elegant tøj og nyder sporten og spændingen – og det gælder både mænd og kvinder.
Det er en af Klampenborg Galopbanes største væddeløbsdage, hvor hopperne og ikke mindst damerne er i fokus, og masser af kvinder vil møde op iført fantastiske hatte og kjoler.
Der er Best-Dressed-With-A-Hat konkurrence, hvor du har mulighed for at vinde flotte præmier.
Dagen er en enestående mulighed for at hoppe i sit smukkeste eller mest elegante tøj og opleve væddeløbssporten.

Vinder sin vægt i champagne
Et af højdepunkterne og en sjov tradition er Taittinger Skandinavisk Ladies Cup, som rides af kvindelige amatørjockeyer.
Den vindende jockey bliver præmieret med sin vægt i Taittinger Rosé Champagne.
Vejningen foregår på publikumsarelaet, og publikum kan vinde fine præmier, såfremt antallet af flasker, som den vindende jockey vejer, gættes.
Dagen byder også på andre løb, bla. hoppernes Derby, Dansk Oaks.
Hvad: Damernes Dag
Hvor: Klampenborg Galopbane, Klampenborgvej 52
Hvornår: Søndag 4. september 2022 kl. 12.00
Hvor meget: Lige nu koster early bird-billetter 42,50 kr. for voksne.
Hvordan: Se alle priser og find billetter til Damernes Dag lige her