Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flyv til Nordjylland for under 300 kr.: DAT lancerer sommertilbud på København-Aalborg

Af Michael Qureshi

Hvis du går og overvejer et smut til Nordjylland denne sommer, så bliver det i hvert fald ikke prisen på flybilletter, som sætter en stopper for de planer.

Det danske flyselskab DAT, der netop har åbnet deres første København-Aalborg rute, lancerer nu en helt særlig sommerkampagne.

Her kan du flyve København-Aalborg for helt ned til 249 kr. hver vej. Det skriver flyselskabet i en pressemeddelelse torsdag formiddag.

Man kan fra nu og helt frem til 31. august 2020 booke envejs-billetter mellem Aalborg og København til 295 kr. og studie/senior billetter til 249 kr.

Så det er perfekt, hvis du skal op og hygge med venner i Skagen eller hvis du vil nyde de nordjyske kystbyer Blokhus, Løkken ligesom selve Aalborg er en spændende by i rivende udvikling.

Forleden skrev vi en guide til Aalborg med mad og ting du skal opleve i byen – den kan du læse her.

Det skal være hurtigt og billigt at komme til Aalborg

Jesper Rungholm, direktør hos DAT, håber, at mange ser det som en mulighed for at tage til Aalborg og Nordjylland denne sommer.

“Vi vil gøre det prisvenligt for folk at rejse henover sommeren.

Vi har alle været bundet til hjemmet i så lang en periode under lockdown, så vi vil gerne imødekomme genåbningen og gøre det muligt at besøge venner og familie i den anden side af landet.

Eller blot se nye sider af Danmark,” lyder det fra Jesper Rungholm.

God mulighed for at vise sig frem

Han tilføjer;

“Vi er nye på ruten mellem København og Aalborg, så dette er også en god mulighed for at vise, hvor højt vores sikkerheds- og serviceniveau er. Særligt for folk der ikke normalt ville vælge at flyve.”

DAT har i forvejen kørt med lave priser på den nye rute Aalborg-København fra 399 kr., men nu er der altså ekstra skarpe priser på ruten.

DAT oplyser, at de nedsatte priser er gældende over sommeren fra 1. juli til og med 31. august 2020. Man kan allerede nu booke her på dat.dk

I forvejen flyver DAT også til Bornholm fra København, hvilket også er blevet en meget populær sommerrute.

Del artikel

Andre læser også