Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev en flyvende bil: Bilproducent åbner kæmpe showroom i København

Af Michael Qureshi

Elbilproducenten XPENG åbner sin første Experience Store i Danmark.

Det er virksomhedens tredje showroom i Europa. XPENG P5 bliver XPENG’s første model på det danske marked, og bilen kan også opleves i den danske Experience Store sammen med den flyvende prototype XPENG X2.

Man har udviklet en helt ny type bil, der altså kan flyve. Den minder mest af alt om en kæmpe drone, men den er altså god nok. Det er en flyvende bil, og alene det bliver nok et kæmpe trækplaster her i København

XPENG, en af de førende elbilproducenter, fejrede forleden åbningen af sin Experience Store i Danmark.

PR-foto

Tredje showroom i Europa

XPENG Experience Store i Axel Towers er centralt placeret i København og er virksomhedens tredje showroom i Europa efter virksomhedens seneste åbninger i Haag og Stockholm.

“At åbne en XPENG Experience Store i hjertet af København er en milepæl i vores globale mål for ekspansion, og åbningen repræsenterer et stort skridt i vores ambition om at blive førende på europæiske elbil-markeder.

Som et nyt og hurtigt voksende brand er vi fast besluttet på at ville bringe en række tilgængelige og unikke mobilitetsløsninger til hele Danmark,” lød det fra Brian Gu, Vice Chairman og President I XPENG.

XPENG Experience Store ligger i stueetagen i nybyggede Axel Towers, som også er nabo til Tivoli.

I det elegante og rummelige lokale kan besøgende få en virkelig fornemmelse af XPENG P5 og XPENG P7.

Om kort tid vil XPENG X2 – XPENG’s elektriske, flyvende bilprototype— også blive udstillet.

Fra dag et vil XPENGs produktspecialister stå klar i XPENG Experience Store til at besvare spørgsmål og sikre, at alle besøgende får mest muligt ud af deres oplevelse.

Perfekt lokation i Axel Towers

 XPENGs adm. direktør i Danmark Jens Olsen fortæller;

“Jeg mener ikke, at vi kunne have valgt en bedre placering til vores Experience Store.

Axel Towers giver os mulighed for at vise XPENG som et globalt brand i et land, hvor vi hylder de innovative, detaljeorienterede og bæredygtige løsninger.

De sidste to dage har interessen været overvældende, og huset har været fyldt med nysgerrige og spændte gæster, der har været med til at skabe en elektrisk atmosfære.

Det bedste er, at dette kun er begyndelsen, og jeg er sikker på, at XPENG Experience Store vil få mange besøgende.”

XPENG tror på, at biler ikke skal udelukkes fra de store byer i fremtiden, og åbningen af butikker på tværs af europæiske storbyer, herunder København, understøtter virksomhedens holdning.

Nye biler skal dog leve op til og være bedre end tidens krav om grøn mobilitet, samtidig med at de fremadrettet bidrager til mere effektive offentlige og private initiativer på bilområdet.

Med etableringen i Danmark har XPENG også som mål at give den danske befolkning rene, innovative og forureningsfrie biloplevelser i de kommende generationer.

Del artikel

Andre læser også