Førerløse minibusser bliver måske snart sluppet løs i Nordhavn
Fremtiden er på vej.
Snart ligner Nordhavn måske en scene fra ‘I, Robot’, hvor selvkørende biler suser rundt.
I hvert fald har det danske firma Autonomous Mobility fået en ansøgning igennem i Vejdirektoratet om at måtte gå i gang.
De er parate, og har allerede to små el-busser holdende klar i Nordhavn.
Hvis godkendelsen kommer, er det planen, at busserne skal køre et loop i Nordhavn som vist på billeder herunder.
Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.
El-busserne er ganske gratis at benytte, og de kommer til at køre mandag til fredag kl. 10-18.
Projektet skal være med til at sparke døren ind til førerløs trafik i København, så vi kan komme et skridt nærmere fremtiden.
“Det bliver kollektiv transport, der løser fremtidens trafikudfordringer i vores storbyer, og derfor giver det mening at støtte et projekt med førerløse busser i København. Projektet vil ikke løse trafikudfordringer fra dag ét, men vi får værdifulde erfaringer med selvkørende busser i et lille hjørne af København,” siger Ninna Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.
Læs også: Vilde planer: Nordhavn får flydende sauna i havnen
45 km/t
De små busser har plads til 11 siddende og 4 stående passagerer – og kan dreje både for- og baghjulene. Der er ingen for- eller bagende, så den er ligeglad, hvilken vej den kører.
Bussen har faktisk en topfart på 45 km/t, men ro på, for så hurtigt kommer den ikke til at køre ved Nordhavn.
Busserne har tidligere kørt ved ITS World Congress 2018 i Bella Center, og der var topfarten sat til omkring 8 km/t.
Den kan køre cirka otte timer mellem hver opladning. Det giver en køreredius på op til 100 km.
Autonomous Mobility har også projekter i Aalborg, Gøteborg samt Oslo.
I starten kører de små busser med ansatte operatører, som kan forklare, tegne og fortælle passagerne, hvordan busserne virker og om teknologien bagved.
Læs også: MigogKbh møder byens bedste gæst: Ken bruger 250.000 kr. om året på at spise ude