Det er alt for creepy: Første klip fra den nye “Riget Exodus” er frigivet

Det er en af de “klammeste” serier nogensinde vist på dansk tv.
Lars von Triers Riget satte Danmark på den anden ende med de uhyggelige ting, der skete under overfladen på Rigshospitalet.
Derfor er det længe ventet, at der kommer en tredje sæson af Riget med navnet “Riget Exodus”.
Det siger sig selv, at København har en rimelig central rolle i serien, da alle optagelser foregår i Hovedstaden og primært på Rigshospitalet.
Der har været utrolig meget hemmelighedskræmmeri omkring den nye sæson, men Peter Mygind har blandt andet fortalt, at en Hollywood-stjerne medvirker.
Får kuldegysninger
I dag er det første klip af de nye afsnit frigivet, og man sidder og får helt kuldegysninger.
Bodil Jørgensen er i rollen som søvngængeren Karen gået på jagt efter seriens uafklarede spørgsmål, og her har hun fundet vej til Rigets port.
Porten er nemlig begyndt at åbne sig igen i ‘RIGET EXODUS’.
Sæsonen bliver fortsættelsen og afslutningen på Lars von Triers ikoniske ‘Riget’-serie fra 90erne, hvor overnaturlige ting finder sted på Københavns største sygehus.
Serien ventes at få premiere på DR sidst på året.
Se selv klippet lige her