Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbent døgnet rundt: København har fået sit første ubemandede supermarked

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Hvis du er typen, der godt kan lide at hyggesnakke med kassemedarbejderen i dit lokale supermarked, er det her muligvis ikke noget for dig.

Men står du og mangler en liter mælk eller en pakke bleer midt om natten, bliver du formentlig begejstret for en ny butik, som er åbnet på Frederiksberg.

Der er nemlig tale om hovedstadens første supermarked helt uden betjening, så der er ingen medarbejdere at hyggesnakke med eller spørge om hjælp. Du skal klare det hele selv.

Flere på vej

Let-Køb på adressen H.C. Ørsteds Vej 70 har netop slået dørene op, og er altså ikke bare kædens første ubemandede supermarked, men også Københavns.

Dagrofa, som står bag Let-Køb samt flere andre kendte supermarkedskæder, bruger den nye butik på Frederiksberg til at teste det ubemandede koncept, så det kan videreudvikles og udbredes flere steder i landet.

Vi har store forventninger til tilføjelsen af ubemandede butikker, og vi har allerede kig på flere placeringer.

”Vi er meget glade for, vi nu kan teste det nye ubemandede koncept i Let-Køb kæden, for det er en rigtig god mulighed for at styrke vores eksisterende købmænd,” udtaler Kasper Qvist Rasmussen, som er kædeansvarlig for Let-Køb, i en pressemeddelse.

“Det ubemandede koncept kan betragtes som en slags forlænget arm til den lokale købmands konventionelle butik, fordi det kommer med stor fleksibilitet. Købmanden kan med tilføjelsen af en ubemandet butik f.eks. tilbyde de vigtigste dagligvarer udenfor normale åbningstider,” siger han og tilføjer:

”Vi har store forventninger til tilføjelsen af ubemandede butikker, og vi har allerede kig på flere placeringer.”

Sortimentet i den døgnåbne butik vil bestå af op til 500 dagligvarer samt en række conveniencevarer til dem, der er på farten eller lige skal have et hurtigt måltid i frokostpausen.

Sådan virker det

Når du skal købe noget i den nye Let-Køb, skal du selv tjekke ind ved at scanne en QR-kode ved indgangen og oprette dig med dit NemID eller MitID.

Herefter kan du handle løs, og du betaler dine varer med dankort eller mobilen, inden du forlader butikken.

Du kan altså kun komme ind og handle i butikken, hvis du opretter dig med NemID eller MitID. Sammen med videoovervågning er butikken på denne måde sikret mod tyveri, samt at ingen under 16 år kan få adgang.

Skulle du som handlende få brug for hjælp, kan du ringe til kundeservice, mens du står i butikken.

Hvad: Let-Køb
Hvor: H.C. Ørsteds Vej 70, Frederiksberg
Hvornår: Døgnåbent
Butikken åbnede 6. august 2022

Del artikel

Andre læser også