Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Første undersøgelse nogensinde: Hver femte dansker har homofobiske holdninger

Næsten 3000 LGBT+ personer oplever hvert år at blive udsat for had og vold - alene fordi de elsker. Foto Copenhagen Pride Facebook
Næsten 3000 LGBT+ personer oplever hvert år at blive udsat for had og vold - alene fordi de elsker. Foto Copenhagen Pride Facebook

Næsten 3000 LGBT+ personer oplever hvert år at blive udsat for had og vold – alene fordi de elsker.

Nu viser en ny national undersøgelse fra Statens Serum Institut (SSI) afslører, at over 20 procent af danskerne har homofobiske holdninger. Undersøgelsen, der er den første af sin art i Danmark, har kortlagt omfanget og karakteren af homofobi i Danmark baseret på data fra Projekt SEXUS – verdens største undersøgelse af sin type.

Undersøgelsen viser, at mere end hver femte dansker mellem 15 og 89 år finder sex mellem to personer af samme køn moralsk uacceptabelt.

“Mens flertallet af danskerne betragter homo- og biseksuelle på samme måde som heteroseksuelle, er det overraskende – og bekymrende – at mere end hver femte dansker mener, at sex mellem to af samme køn er moralsk uacceptabelt,” siger Morten Frisch, overlæge og professor ved Statens Serum Institut, der har ledet undersøgelsen i samarbejde med Aalborg Universitet.

Homofobi knyttet til social og seksuel marginalisering

Ifølge undersøgelsen er personer med homofobiske holdninger ofte socialt dårligt stillede og mangler seksualundervisning i skolen eller samtaler om sex med deres forældre i barndommen.

“Vores undersøgelse viser, at mennesker med homofobiske holdninger ofte er stærkt påvirkede af religion, har kort uddannelse, økonomiske problemer, et skrantende helbred og et sløjt sexliv,” forklarer Morten Frisch.

Religiøs overbevisning og homofobi

Der er også fundet en klar sammenhæng mellem homofobi og religiøs overbevisning, særligt blandt personer med tilknytning til islam, Jehovas Vidner, Indre Mission og visse kristne trossamfund. “Det er bekymrende, at homofobi er så udbredt blandt religiøse mennesker i Danmark, især blandt landets største religiøse mindretal, muslimer,” siger Morten Frisch.

Første nationale kortlægning af homofobi

Undersøgelsen er den første af sin art og giver et nationalt billede af homofobiske holdninger i Danmark. Den bygger på svar fra 31.808 danskere mellem 15 og 89 år. En af de mest markante fund i undersøgelsen er, at homofobiske holdninger er langt mere udbredte blandt mænd – 29 procent – sammenlignet med kvinder – 14 procent. Yderligere stiger andelen med alderen, og hele 58 procent af mændene over 75 år mener, at sex mellem to personer af samme køn er moralsk uacceptabelt.

En udfordring for fremtiden

“Dette betyder, at problemet potentielt vil aftage i fremtiden, i takt med at de mest homofobiske danskere dør ud. Dog er det trist, at stadig 16 procent af unge mænd i aldersgruppen 15-24 år har homofobiske holdninger,” siger Morten Frisch. Det er særligt bekymrende, at næsten 30 procent af danske mænd har disse holdninger, som kan forhindre en mere åben og tolerant samfundsudvikling.

Undersøgelsen afslører også, at personer med homofobiske holdninger generelt finder det moralsk uacceptabelt at have sex på første date, at være utro eller at bruge porno. De er også mere tilbøjelige til at tage afstand fra hyppigt skiftende sexpartnere og seksuel adfærd, der afviger fra deres egne normer.

Opgradering af seksualundervisningen

Morten Frisch foreslår, at man politisk overvejer at opgradere seksualundervisningen i skolerne og gøre undervisningen obligatorisk for alle børn og unge i Danmark.

“En mere grundig og omfattende seksualundervisning kunne bidrage til at mindske homofobi og sikre, at fremtidige generationer har et mere åbent og accepterende syn på seksuel orientering,” siger han.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.