Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Corona-venlig version: Føtex uddeler igen julemad til udsatte i København

Af Michael Qureshi

Det bliver en jul, hvor det meste handler om at holde afstand og se så få mennesker som muligt.

Heldigvis har Føtex-varehuse landet over alligevel valgt at prioritere at uddele overskuds-julemad til danskere med få midler.

Mens mange af os nyder julefreden sænke sig lillejuleaften, vil hundredvis af frivillige føtex-medarbejdere i stedet blive i butikken efter lukketid og indsamle overskudsmad.

Det er efterhånden blevet en fast tradition, og Corona-krisen får heldigvis ikke lov til at sætte en stopper for det.

Maden bliver doneret til danskere via udvalgte lokale hjælpeorganisationer.

Her i København drejer det sig om følgende:

føtex Carlsberg Byen, føtex Frederiksberg Centret, føtex Nordre Fasanvej, føtex Vanløse til Stop Spild Lokalt

føtex Husum til Morgencaféen

Frivillige uddeler maden

For mange danskere betyder juleaften, at and, sovs og brunede kartofler snart rammer julebordet. Men ikke for alle.

Hvert år har trængte familier svært ved at få enderne til at mødes – især juleaften, hvor midlerne til gaver og mad hurtigt slipper op.

Det har fået flere hundrede frivillige føtex-medarbejdere til igen at møde ind i butikkerne lillejuleaften for at samle julehandlens overskudsvarer fra kølediske og hylder.

Det er femte jul i træk, at føtex uddeler overskydende varer til trængte danskere over hele landet.

“Når vores butikker lukker i dag, har vores medarbejdere en sidste vigtig opgave inden de går på velfortjent juleferie. De pakker nemlig al overskydende julemad sammen, så det i morgen d. 24. december kan doneres til lokale organisationer og væresteder,” lyder det fra Føtex.

Donationerne består både klassisk julemad og helt almindelige fødevarer – men fælles for dem alle er, at de ikke fejler andet, end at de ikke er blevet solgt, når føtex lukker den 23. december.

Du kan finde mere info her.

Del artikel

Andre læser også