Foldboldfest og masser af events i byen: Følg EM i København på MigogKbh

Fredag 11. juni sker det endelig!
EM i fodbold fløjtes i gang, og København er klar til fodboldfest.
Turneringen bliver på mange måder anderledes end de foregående, da coronavirussen har sat en stopper for en del af løjerne, men der bliver heldigvis masser af fodboldsjov at opleve i København.
Derfor er MigogKbh selvfølgelig på pletten med tips og guides til de fedeste EM-oplevelser i byen.
Find de bedste EM-events
Parken lægger græs til en række kampe, og Ofelia Plads er officiel Football Village – men fodboldfeberen breder sig også ud over resten af byen.
I denne guide kan du få det store overblik over, hvilke events der foregår hvor, og vi lover, at der er noget for såvel store som små fodboldentusiaster.
Vi kommer løbende med EM-tips her på sitet, så hold øje med vores EM-sektion, hvor vi samler alt det bedste fra EM i København – og følg med på Instagram, når vi er ude i byen for at mærke fodboldfeberen.
Kender du til et sjovt EM-arrangement, vi skal skrive om? Så tip os på mathilde@migogkbh.dk.