Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

For alle livsnydere i byen: Nu kan du få verdens (måske) vildeste luksus-pizza

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Du tager hvid trøffel, mascarpone, ricotta, n’duja, parmesan, kantareller, grønkål og et æg.

Du putter det på en sprød pizzabund og voila – så får du Danmarks vildeste luksus-pizza.

Hvis det lyder som noget for dig, så bør du helt sikkert lægge vejen forbi pizzafavoritten, Gorm’s, som sætter denne limited edition-pizza på kortet i en begrænset periode.

Læs også Europas 9. bedste pizza rykker ind på Østerbro

PR Foto

Måske verdens dyreste pizza

Pizza er ikke bare pizza. Det viser flere danske pizzarestauranter i disse år.

Blandt dem er Gorm Wisweh og folkene i Gorm’s.

Og det sætter de så også en tyk, fed streg under nu med en fuldstændig overdådig og eksklusiv pizza, som har den massivt eftertragtede hvide trøffel som hovedrolleindehaver.

En pizza, som ikke alene har nogle helt exceptionelle råvarer, der spiller perfekt sammen, men som tilmed akkompagneres af et fantastisk glas Barolo – hvis man altså er så heldig at få fingre i pizzaen på én af Gorm’s restauranter fra i dag og frem til 3. november.

Foto PR

Luksuspizza med luksus-Barolo

Baroloen, som serveres til pizzaen hedder ”La Tartufaia” og produceres af den italienske vin-stjerne Giulia Negri – også kendt som ”Barolo-girl”, i en gammel italiensk trøffellund i et kendt trøffelområde.

”Du kan simpelthen ikke putte mere kærlighed per millimeter ind i en pizza, end der er i den her.

Det er absolut noget af det sjoveste, vildeste og lækreste vi har leget med i Gorm’s.

Selv en relativt hårdfør kok som mig bliver rørt til tårer ved tanken om så mange fantastiske råvarer samlet på ét sted. Gastronomi handler om at gå på opdagelse i smagene og give den hele armen i smagens tjeneste, og det er nøjagtigt det vi gør her,” fortæller Gorm Wisweh om den nye pizza.

Hvad: Luksuspizza hos Gorm’s
Hvor: Se alle deres lokationer her
Hvornår: Fra d. 7. oktober frem til 3. november
Hvor meget: 350 kr. inkl. et glas Barolo-girl Giulia Negri (275 kr. uden vin)

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også