Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt forslag: Sådan kan Inderhavnsbroen blive mere sikker

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Københavns Kommune
Foto: Københavns Kommune

Inderhavnsbroen har været så grueligt meget igennem.

Først blev byggeriet forsinket af flere omgang, og da den endelig stod færdig, begyndte der at opstå farlige situationer for både fodgængere og cyklister.

Nu har Københavns Kommune fået foretaget en analyse af trafikken og sikkerheden på og omkring broen i samarbejde med en ekstern rådgiver og med involvering af lokale interessenter, beboere, grundejere og lokaludvalg.

Analysen skal drøftes på et møde i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune 11. januar.

Flere cyklister end forventet

“Det er ingen hemmelighed, at Inderhavnsbroen har nogle udfordringer, som vi i Københavns Kommune selvfølgelig er nødt til at gøre noget ved,” siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen

“Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu med analysen i hånden står med konkrete bud på, hvordan vi kan forbedre forholdene omkring broen, så den bliver så nem og uproblematisk at krydse, som den skulle have været fra start,” fortsætter hun.

Et af problemerne ved Inderhavnsbroen er, at den oprindeligt blev bygget til at håndtere 7.000 krydsende cyklister i døgnet, men antallet har vist sig at være mere end dobbelt så stort – nemlig mere end 15.000.

To mulige løsninger

Resultatet af analysen er to løsningsforslag, som har fokus på hver ende af broen og kan implementeres uafhængigt af hinanden.

På Nyhavn-siden foreslås det at vende bilernes ensretning, så biltrafikken følges med cyklisterne fra Kongens Nytorv.

Den modkørende cykeltrafik ledes ind på en afmærket cykelsti mod ensretningen. Det foreslås at flytte fortove og etablere midterheller og svingbaner for cyklisterne fra både broen og Havnegade.

På Christianshavn-siden af Inderhavnsbroen vil en mulig løsning være at udvide det eksisterende stiareal på Grønlandske Handelsplads samt etablere tre heller, og så skal cykelstien gøres mere kurvet for at få cyklisterne til at sænke farten.

Og så foreslås det at etablere både midlertidige og permanente cykelparkeringspladser på Grønlandske Handelsplads.

Del artikel

Andre læser også