Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Særligt budskab: Fotoudstilling med kendte ansigter popper op på Vega

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Du kan bl.a. se et portræt af Annika Aakjær på udstillingen
Du kan bl.a. se et portræt af Annika Aakjær på udstillingen "50/50". Foto: Merle Mejlby og Christina Jensen/chris1million

Den 8. marts er lige om hjørnet, og det er Kvindernes Internationale Kampdag dermed også.

På spillestedet Vega på Vesterbro markeres det med en særlig udstilling, der stiller skarpt på en af musikbranchens helt store problemstillinger.

Med udstillingen “50/50” ønsker fotograferne Merle Mejlby og Christina Jensen/chris1million at gøre opmærksom på den manglende ligestilling i musikkens verden, og det er derfor kun kvindelige artister, der er at se på billederne.

I alt 51 kvinder er med i portrætserien, og der er flere kendte ansigter iblandt.

Også Katinka er portrætteret på udstillingen. Foto: Merle Mejlby og Christina Jensen/chris1million

Du kan se blandt andre Annisette, Annika Aakjær, Katinka, Brimheim, Ericka Jane, Lydmor og Hanne Boel på billederne, hvis du besøger Store Vega i perioden 4. marts til 19. april.

De er lige her

Med portrætserien håber fotograferne at kunne gøre spillestedets gæster opmærksomme på den skæve kønsfordeling i musikbranchen.

“Et tilbagevendende argument fra branchen har gennem årene været, at de ikke booker og spiller kvindelige artister i lige så høj grad som mændene, fordi de ‘ikke er der’. Med 50/50 skaber vi et visuelt modargument, der helt konkret og meget simpelt viser, at der findes masser af artister, der ikke  er mænd. De er lige her,” siger fotograf Christina Jensen/chris1million.

De to fotografer fortæller, at ideen til “50/50” er udsprunget af den tilbagevendende debat om ligestilling i  musikbranchen og helt konkret af de såkaldte Gramex-tal fra juni 2019.

Gramex er en musikorganisation, der  hvert år laver en opgørelse over, hvilke danske artister, musikere og sange, der bliver spillet i radioen.

I 2019 var der for tredje år i træk kun mænd på alle årets top 10-lister.

Kom med til fernisering

Der er fernisering for udstillingen fredag 4. marts, og her er alle velkomne.

Udover at se fotoserien kan man til ferniseringen møde fotografern, drikke et lille glas og høre en dj, der spiller et set udelukkende med artister fra projektet.

Artisterne på udstillingen repræsenterer en bred skare af musikgenrer.

Der er alt fra energisk poprock over selvsikker hiphop til mørk death doom.

“50/50” udkommer som bog på Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts.

Hvad: “50/50”
Hvor: Store Vega, Enghavevej 40, København V
Hvornår: 4. marts til 19. april 2022

Del artikel

Andre læser også