Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra chokoladefestival til kaffefestival: Her er din weekend i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: Charisse Kenion / Unsplash.com
Foto: Charisse Kenion / Unsplash.com

Denne weekend byder på alt godt til ganen, flere muligheder for at gøre et godt køb og så en særdeles god aften i vente for dem, der altid er fast inventar på dansegulvet.


Foto PR

Ckokoladefestival i TAP1

Der er udsøgte choko-lækkerier i sigte.

Alt fra chokoladeovertrukne flødeboller, cremet ganache og ikke mindst chokolade med nye og udfordrende smage vil i år pryde Chokoladefestival 2020.

TAP1 på Amager vil blive fyldt til kanten med kvalitetschokolade,  40 forskellige udstillere, smagninger, foredrag og workshops.

I demokøkkenet vil fagkyndige demonstrere de nyeste trends og give tips, så du kan gøre dem kunsten efter derhjemme, og til choko-workshops kan du selv få fingrene i forskellige former for chokolade og afprøve teknikker.

Hvad: Chokoladefestival 2020
Hvor: TAP1 på Raffinaderivej 10
Hvornår: Lørdag d. 29. februar og søndag d. 1. marts 2020 kl. 10-17 begge dage.
Hvor meget: Voksenbillet 140,- og børnebillet (6-11 år) 90,-
Hvordan: Læs mere lige her

Læs også Så er plakaten fuldendt: Roskilde Festival afslører megastjerne blandt de sidste navne


Foto PR

Frederik Bagger Lagersalg

Kig forbi når danske Frederik Bagger åbner dørene for salg af deres 2. sortering, varer i beskadiget emballage, fotoudlån, vareprøver og deres udgåede varer – spar op til 60%.

Frederik Bagger sælger smukke glas i alle former, her finder du whiskyglas, vinglas, champagneglas, farvet glas, karafler, smukke lysestager i glas, og porcelæn.

Måske der lige er de glas som du går og drømmer om for at fuldende samlingen i dit vitrineskab?

Hvad: Frederik Bagger Lagersalg
Hvor: Grønnegade 36, 1107 København K
Hvornår: Fredag d. 28/2 kl. 9-19


Foto PR

Dans til gamle danske vinyler på Hotel Cecils natklub

Hotel Cecil i Indre By fyrer på lørdag op under en særlig aften.

De har givet fire af Københavns bedste DJs (Christian d’Or, All Smiles, Ras Money (aka Raske Penge) og Storm) en udfordring:

Grav dybt i pladesamlingen efter guld – gamle, støvede juveler fra alle dele af dansk musikhistorie – og del jeres bedste vinyler med gæsterne på dansegulvet.

Det bliver nørdet med plads til både klassikere, glemte evergreens og ukendte numre, med den røde tråd at man kan danse til dem.

Hvad: Dans til gamle danske vinyler på Hotel Cecils natklub
Hvor: Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 København K
Hvornår: Lørdag d. 29/2
Hvor meget: Fri entré inden midnat. Aldersgrænse 23+

Læs også Ny heldagsrestaurant på Amager vil dyrke lokalsamfundet


Foto PR

Designer Forum i Bella Centeret

I weekenden går det igen løs i Bella Centeret, hvor Designer Forum åbner dørene for omkring 100 udstillere som repræsenterer over 400 brands.

Designer Forum er en halvårlig designer outlet messe, hvor du har mulighed for at spare helt op til 80% på skønne brands til både kvinder, mænd og børn.

På Designer Forum finder du alt fra tøj, sko og accessoires til vilde udsalgspriser til både mænd, kvinder og børn.

Mød blandt andet Samsøe & Samsøe, Second Female, Just Female. NA-KD, NN07, Neo Noir, Bjørn Borg, Meotine, Adax, Dyrberg Kern, Arkk Copenhagen, Becksöndergaard, ENVII, Vernon Sports, Just Junkies, Bertoni, Rollingerne, Petit Nord og Sengekompagniet.

Derudover tilbyder Designer Forum også et mindre område til boligindretning.

Hvad: Designer Forum
Hvor: Bella Centeret, Center Boulevard 5, 2300 København S
Hvornår: lørdag d. 29/2 og søndag 1/3 (lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16)
Hvor meget: Billetter fra 60 kr. (købes her eller i døren)


Mmmm øl. PR Foto

Copenhagen Beer Festival 2020

Kom med til boblende øl-festival i Valbyhallen, når 35 bryggerier fra blandt andet Frankrig , Tyskland, England, Holland. byder indenfor.

Som navnet næsten antyder, er her selvfølgelig tale om en ølfestival, og her kan man købe og nyde nye og spændende øl, samt opleve trends inden for det endeløse øl-univers.

Ud over skummende meget øl er her selvfølgelig også mad – Hungry Dane serverer burgere, El Jefe tager sig af den latinamerikanske mad.

Hvad: Copenhagen Beer Festival 2020
Hvor: Valby Hallen, Julius Andersens Vej 3
Hvornår: Lørdag 29. februar kl. 12.00-20.00
Hvor meget: 100 kr.
Hvordan: Læs mere her 


Foto PR

Boltens Food Court byder foråret velkommen

Kig forbi Boltens Food Court når de sætter stemningen for en god weekend og byder på gratis kaffe og kanelsnegle til de 100 første gæster fra kl. 11.

Feststemningen fortsætter igen kl. 16.00 hvor en DJ spiller op til lækker loungestemning, og der serveres gratis øl og sodavand til de første 1000 gæster.

Festlighederne stopper ikke her, da Aperol drinks bliver langet over disken til 50 kr. mellem kl. 18.00-19.00 og fra kl. 20.00-21.00 er der Gin & Tonic’s til 50 kr.

Alt sammen kan nydes indenfor i madmarkedet eller ude under varmelamperne i den skønne baggård.

Hvad: Boltens Food Court byder foråret velkommen event
Hvor: Boltens Gård, Gothersgade 8
Hvornår: Fredag den 28. februar kl. 11.00
Hvordan: Læs mere lige her


Mmmmm kaffe. PR Foto

3-dages kaffefestival med 3xDM

Københavns største kaffefestival åbner i weekenden.

Hvis man er ægte kaffe-kendere eller bare aficionado, skal man gå efter den liflige friskkværnede kaffeduft til Danish Coffee Festival 2020 i Valby fredag 28. februar – søndag 1. marts.

Her kan man for en billet til 78 kr. få himmelske smagsprøver på alverdens kaffe, serveret af en række af kaffebranchens største personligheder.

I løbet af Danish Coffee Festival bliver der afholdt Danmarksmesterskab i tre discipliner: ”cupping”, ”barista”, og ”brewers cup”, og blandt deltagerne er flere tidligere Danmarks- og verdensmestre.

Hvad: Danish Coffee Festival 2020
Hvor: Marketenderiet, Kirsten Walthers Vej 5, Valby
Hvornår:  Fredag 28. februar kl. 10-21, lørdag 29. februar kl. 10-22, søndag 1. marts kl. 10-19
Hvor meget: 78 kr.
Hvordan: Læs mere, se program og find billetter lige her


Foto PR

Trendsales Special Edition Market

Kig forbi Store Kannikestræde på søndag, når Trendsales afholder endnu et af deres populære loppemarkeder.

Denne gang har de inviteret 25 udvalgte inden for modebranchen og influencer verdenen til at sælge ud af deres ekstravagante og unikke garderober.

Så er du på ude efter et trendy og unikt køb, så er der altså gode muligheder her.

Hvad: Trendsales loppemarked
Hvor: Store Kannikestræde 19, 1169 København K
Hvornår: Søndag d. 1/3 kl. 10-15
Hvor meget: Entré 30 kr. online og 35 kr. i døren (gratis for TrendsalesClub-medlemmer)
Hvordan: Læs mere og kig entrébillet lige her


Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også