Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra designmarked til mordgåder og mortensaften: Tips til din weekend i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Designmarkedet FindersKeepers byder på mere end 200 boder på Vesterbro. Foto: PR
Designmarkedet FindersKeepers byder på mere end 200 boder på Vesterbro. Foto: PR

København har alt fra gode grin og fed musik til andesteg på menuen denne weekend. MigogKbh guider dig endnu en gang til byens bedste oplevelser og events, og der er noget for enhver smag.

Foto: Pxhere

Dans amok til lydløs fest

Fredag aften kan du komme med til noget så usædvanligt som en lydløs fest, når Red Bull indtager Studenterhuset med to DJ’s og 300 hovedtelefoner.

Alle gæster udstyres med hovedtelefoner, der kan indstilles på to kanaler. De to DJ’s spiller begge på samme tid, så man vælger selv, hvad man vil lytte til, og du kan således danse med en, der hører en anden sang end dig.

Der er gratis entré til festen, som begynder klokken 20, og der er gratis drinks til de 100 første gæster, som ankommer.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Red Bull Silent Disco
Hvor: Studenterhuset, Købmagergade 52, København K
Hvornår: Fredag 8. november 2019 kl. 20-03

Gode grin på Vesterbro

På Bremen Teater kan du opleve komikeren Thomas Warberg, som både fredag og lørdag går på scenen med sit helt nye show ”Perfektion, overskud og andre lorteord”.

Showet handler om vores trang til at være perfekte, og hvordan vi opfører os på blandt andet sociale medier for fremstå perfekte over for omverdenen.

Alle anekdoter og jokes leveres selvfølgelig med ægte warbergsk timing, så det bliver umuligt ikke at bryde ud i latter.

Billetter koster 250 kroner + gebyr på brementeater.dk.

Hvad: ”Perfektion, overskud og andre lorteord” med Thomas Warberg
Hvor: Bremen Teater, Nyropsgade 39-41, København V
Hvornår: 8. og 9. november 2019

Designmarkedet FindersKeepers fylder Øksnehallen med boder. Foto: PR, Liv Kastrup

Kæmpe designmarked rykker ind i smuk hal på Vesterbro

Det populære designmarked FindersKeepers popper op på Vesterbro denne weekend.

I Øksnehallen står hele 220 upcoming designere og iværksættere klar i boder, som du kan gå på opdagelse i.

Her finder du blandt andet keramik som skåle, kopper og kander samt malerier og grafiske tryk, som du kan hænge op på væggen derhjemme. Du kan også finde flotte og anderledes designermøbler samt tøj, smykker og børnegrej.

Markedet er åbent fra klokken 10.45 til 17.00 både lørdag og søndag, og entréprisen er 50 kroner.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: FindersKeepers
Hvor: Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V
Hvornår: 9.-10. november 2019 kl. 10.45-17.00

Foto: PR

Lopperne er løs i Bella

I Bella Center på Amager kan du også gøre gode fund.

Den store hal på Amager forvandles til slaraffenland for loppe-entusiaster, og der vil være mere end 500 boder at besøge.

Loppemarkedet er åbent klokken 10-17 lørdag og klokken 10-16 søndag, og entré koster 40 kroner.

Hvad: Loppemarked
Hvor: Bella Center, Center Boulevard 5, København S
Hvornår: 9.-10. november 2019

Byvandring og mystiske mordgåder

Hvis du ikke fik nok uhygge, da Halloween fyldte byen med spindelvæv, blod og monstre, kan du tage med på byvandring lørdag eller søndag.

Byhistoriker Finn William Larsen fortæller om nogle af Københavns mørkeste sider, for temaet er mord og mordgåder. Det er ikke for sarte sjæle.

Turen begynder ved Tycho Brahe-busten, som står mellem Rundetårn og Studenterhuset i Indre By, og går forbi mørke baggårde, smalle gyder, kældre og trappeopgange.

Det koster 125 kroner at deltage.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Mord og mordgåder i Københavns historie
Hvor: Mødested ved Tycho Brahe-busten, mellem Rundetårn og Studenterhuset, København K
Hvornår: 9. og 10. november 2019 kl. 15

Foto: Royal Arena

Phlake fester i Royal Arena

Lørdag spiller den danske duo Phlake sin største koncert hidtil.

Det sker i Royal Arena, hvor tusindvis af fans kan glæde sig til at høre hits som “Pregnant” og “Angel Zoo”.

Billetter koster mellem 275 og 395 kroner og kan købes på ticketmaster.dk.

Hvad: Phlake
Hvor: Royal Arena, Hannemanns Allé 18-20, København S
Hvornår: Lørdag 9. november 2019 kl. 20

Mortensaften i historiske lokaler

Søndag er det mortensaften, og det betyder and på gaflen.

På Nyhavns Færgekro værnes der om traditionerne, og i de historiske lokaler kan du således spise mortensand serveret med æbler, svesker, rødkål, andeskysauce og små smørstegte kartofler.

Det er på menuen både lørdag og søndag, og til dessert får du gammeldags æblekage.

Prisen er 250 kroner per person.

Bestil bord på dinnerbooking.com.

Hvad: Mortensaften
Hvor: Nyhavns Færgekro
Hvornår: 9.-10. november 2019

Del artikel

Andre læser også