Fra fisk til kulturmagnet: Ikonisk bygning genopstår som nyt trækplaster

Skrevet af: Redaktionen
Visualisering: Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Visualisering: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Det er snart otte år siden, at den sidste fisk plaskede i den ikoniske Danmarks Akvarium bygning i Hovedstaden.

I 2012 rykkede man nemlig det hele ud til Den Blå Planet på Amager, og siden har bygningen i Charlottenlund levet en trist skæbne.

Men nu genopstår den kendte bygning om små to år som et multikulturhus med blandt andet fitness, gastronomi, musik og kunst.

Det sker, når den redesignede bygning i Charlottenlund står klar i 2021.

Bygningerne skal igen emme af liv, da myndighederne netop har udstedt byggetilladelse, der skal transformere akvariet til et nyt 4.300 kvm stort, offentligt multikulturhus.

Strandhotel ændres til kulturhus

I 2014 blev den bevaringsværdige ejendom købt af udviklingsfirmaet NPV, der oprindeligt havde planer om et strandhotel, men som nu er blevet enige med Gentofte Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen om, at arkitekt Gjerløv-Knudsens funkis-bygning fra 1939 skal blive til et kulturhus.

“Vi glæder os i den grad over, at der nu er grønt lys til transformationen, og at det er lykkes at fastholde det gamle akvarium som en kulturbærende bygning. Vi har fra starten haft en vision om, at det smukke hus skulle have nyt liv som et samlingspunkt, der kan skabe værdi i lokalområdet,” siger adm. direktør Jens Schaumann, NPV, i en pressemeddelelse.

Restauranter, kunst og koncerter

I flere år har NPV i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter arbejdet på transformationen, der skal give de historiske rammer på den fredede grund nyt liv.

Hvor der tidligere var cafeteria og museumsbutik, bliver der nu to restauranter med skovudsigt og et kulturområde med mulighed for kunstudstillinger og koncerter, ligesom der kommer lydstudier til kreative unge.

“Det nye hus får en spændende dynamik mellem fitness, gastronomi, musik og kunst.

Alle de aktiviteter ligger godt i tråd med, at bygningen også tidligere fungerede som et åbent og folkeligt sted,” siger Torsten Stephensen, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter og designansvarlig på projektet.

Den nye bygning forventes efter planen at åbne i slutningen af 2021.

Billige flybilletter på populær rute: DAT starter København-Aalborg rute 8. juni

Skrevet af: Michael Qureshi

Det var nærmest en chokerende melding, da Københavns Lufthavn fik besked om, at Norwegian som udgangspunkt ikke forventer at flyve i Danmark igen før 2021.

Heldigvis var det danske regionale flyselskab DAT hurtige til at annoncere, at det går ind på den vigtige indenrigsrute København-Aalborg med billige billetter og pendlervenlige afgangstider.

Ruten har i mange år været populær både for forretningsrejsende, og her til sommer er det oplagt at tage til pragtfulde Nordjylland og de mange små perler i både Aalborg og øvrige Nordjylland.

Nu er startdatoen for første DAT-flyvning mellem København og Aalborg afsløret. Det sker fra den 8. juni, meddeler DAT.

“Det er en oplagt mulighed for DAT at træde ind på ruten. Vi har serviceret danske indenrigspassagerer siden 2012 med verdens grønneste fly,” siger Jesper Rungholm, administrerende direktør i DAT.

Har i forvejen populær rute til Bornholm

Det er første gang, DAT flyver mellem København og Aalborg. Deres sæsonrute til Bornholm har været en kæmpe succes, og billetterne rives væk denne sommer, da mange flere danskere holder sommerferie herhjemme.

Derudover har man en rute til Midtjylland, og varetager desuden løbende charterflyvninger ud af København.

“Vi starter forsigtigt efter corona-nedlukningen og så bygger vi op, som trafikken kommer tilbage. Passagererne kan glæde sig til gode priser fra 399 kroner, fantastisk on time-performance og 110 procent klimakompensation,” siger Jesper Rungholm.

Tre daglige afgange i hver retning

Der bliver tre daglige afgange i hver retning på hverdage.

Afgang fra Københavns Lufthavn klokken 08.30, 15.30 og 18.00  med ankomst i Aalborg Lufthavn 45 minutter senere. Der er ingen flyvninger lørdag, mens der bliver afgang klokken 13.00 og 18.00 på søndage.

På returflyvningerne fra Aalborg Lufthavn er afgangstiderne klokken 07.15, 09.40 og 16.45 på hverdage, mens søndagens afgangstider fra AAL er klokken 11.45 og 16.45.

Billetter er allerede sat til salg på DAT’s hjemmeside: www.dat.dk.

Husk! – Den første tirsdag hver måned tilbydes der særlige Først til Mølle-billetter, hvor en envejsbillet kun koster 299, – DKK!

Billetterne er gyldige den følgende måned. Så planlæg besøg af venner og familie i hovedstaden måneden før og der gode penge at spare. Antallet af billetter er begrænset, så du skal være hurtig.

Næste Først til Mølle starter på tirsdag den 2. juni kl. 12.

Stjerner skal spille på toppen af Operaen: Covidhagen bliver et kæmpe Live Event

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Har du også set det hemmelighedsfulde billede af Operaen, som er blevet delt utallige gange af flere kendte danskere på Instagram med teksten ”Covidhagen”?

Så bare rolig, du er ikke den eneste.

Billedet har nemlig nået intet mindre end 750.000 mennesker på blot 48 timer, og vi kan – helt unikt – afsløre hvad det hele kommer til at handle om.

Læs også Største solokoncert nogensinde: TopGunn annoncerer stort event i København

En festival til folket

Den gådefulde Instagram-profil repræsenterer et sejt hold af unge mænd, der ønsker at sætte fokus på hele kulturindustrien, underholdningsbranchen og en sommer 2020 uden festivaler og koncerter.

En samling af dedikerede og hårdtarbejdende mennesker, der forsøger at give det danske folk den festivalsoplevelse som d. 11. marts – da det danske land blev lukket ned – blev frataget fra befolkningen af den globale pandemi, COVID-19.

Med en ny 24-timers livestream på taget af Operaen vil de råbe højt på vegne ad folkets trang til fest, musik og liveoplevelser samt en branche, der bløder økonomisk med aflyste koncerter, festivaller m.m. landet over.

Her er ikke kun tale om artisterne, men også hele det kæmpe hold de bringer med sig bestående af lyd- og lysmænd, backstage crew og mange, mange flere, der arbejder hårdt for deres passion hver eneste dag.

”Covidhagen skal derfor være en festival til folket, og give Danmark det koncert- og festival fix, som vi kommer til af mangle – og savne inderligt – hele sommeren,” siger holdet bag.

Vi skal samles om musikken, og denne gange i helt særlige og historiske omgivelser.

Læs også Netop meldt ud: Københavns Lufthavn danner ramme om store Drive-in koncerter

Fra taget af Operaen

Covidhagen har nemlig helt unikt – og som det første musik arrangement nogensinde – fået lov til at indtage taget af Den Kongelige Opera med en bred vifte af landskendte artister og et helt ekstraordinært setup af lys og effekter.

Og det er dette setup og denne musik oplevelse, som vil blive livestreamet hjem i de danske stuer og haver til danskernes skue – helt gratis.

“Livet har givet os citroner – så nu laver vi lemonade; og det gør vi den 12. juni 2020, hvor vi kvit og frit, ønsker at give Danmark et lyspunkt og en festival i en sommer, hvor vi umiddelbart skal være foruden,” siger holdet bag Covidhagen.

En alternativ festivalsoplevelse, hvor hele det danske folk kan opleve bred vifte af yndlings artister fra den danske musikscene – live fra taget.

”Netop den situation, vi befinder os i har åbnet op for en værktøjskasse af muligheder for at danne rammerne for det vildeste setup på en scene, som normalt ikke ville være en mulighed. Den mest ikoniske og unikke lokation var toppen af Danmarks hovedstad, København,” forklarer de.

Covidhagen har på nuværende tidspunkt bekræftet en bred vifte af anerkendte artister, men hvem de er, må du stadig vente lidt med at finde ud af.

Hvad: Covidhagen – 24-timers livestream på taget af Operaen
Hvor: Operaen i København
Hvornår: 12. juni 2020
Hvordan: Læs mere lige her 

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Ny vinbar i Indre by: Tap din egen vin direkte fra hanen

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto Taps Winebar Facebook
Foto Taps Winebar Facebook

Taps Winebar er netop åbnet i Indre by, og her er der selvbetjening for alle pengene.

Du tapper nemlig din egen vin direkte fra hanen, og du kan vælge mellem hele 80 forskellige slags.

Læs også Populær aftenrestaurant åbner til frokost: Sol, snacks og vin allerede fra middagstid

Første af sin slags

TAPS Winebar er opbygget omkring et hidtil uset koncept i det københavnske byliv.

Helt præcist går konceptet ud på, at du selv er initiativ- og beslutningstageren i valget af din vin ved hjælp af et selvtapningssystem.

Du kan vælge imellem vine fra mange forskellige lande, vinområder, druer og prisklasser.

”Hos TAPS Winebar får du muligheden for at smage adskillige vine, uanset om du blot skal have en smagsprøve eller et helt glas. Du binder dig ikke til at drikke en hel flaske af samme vin, tværtimod.

Du kan frit vandre fra spansk til italiensk, tysk til fransk eller tage turen oversøisk til den nye verden,” forklarer ejer, Marc Gønge.

Disse rammer skaber en unik mulighed for at du som gæst kan få udbredt dit vin-kendskab og finde din smagsprofil – uden at bruge en formue på utallige vinflasker.

”Vi vil have omkring 80 forskellige flasker at vælge imellem – indeholdende alt fra rød og hvid, til rose og nogle mere specielle vine”.

Læs også Gratis rosé og fødselsdagstilbud: Restaurant Nærvær åbner ny udendørs vinbar

Foto Taps Winebar Facebook

Sådan fungerer det

Systemet fungerer på den måde, at du bliver udstyret med et såkaldt wine-card, og det er din nye følgesvend aftenen igennem.

Efter at du så har fundet vej til selvtapningsmaskinerne, og valgt dig en vin vil dit wine-card hjælpe dig med at få åbnet op for druerne.

Du indsætter kortet i maskinen, udvælger en mængde, her vil der være tre muligheder (smagsprøve, halvt og et helt glas), og ud kommer der en perfekt tempereret vin.

Hvad: TAPS Winebar
Hvor: Store Regnegade 26A, 1110 København K
Hvornår: Torsdag-lørdag fra kl. 16-24
Hvordan: Læs mere her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram