Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra fredagsrock til festivaler: København er fuld af fede oplevelser i weekenden

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
PR-foto, Copenhagen Sakura Festival
PR-foto, Copenhagen Sakura Festival

Der er masser at tage sig til i København i weekenden. Her er MigOgKbh’s bud på de bedste events og oplevelser i byen.

Fredagsrock med Den Gale Pose og TopGunn

For 22 år siden spillede Den Gale Pose til den allerførste udgave af Fredagsrock i Tivoli, og i denne uge indtager de scenen på Plænen igen.

Denne gang er det i selskab med TopGunn, så du kan glæde dig til at høre både gamle klassikere som “Spændt Op Til Lir” og nyere hits som “Kongens Have”.

Du skal betale entré til Tivoli for at få adgang til koncerten. Frem til kl. 19 er prisen 130 kr., og derefter koster det 200 kr. at komme ind.

Musikken begynder kl. 22.

Hvad: Fredagsrock med Den Gale Pose og TopGunn
Hvor: Plænen, Tivoli, Vesterbrogade 3, København V
Hvornår: Fredag 26. april kl. 22

PR-foto, Carsten Linde

Nørrebro fester i to dage

For 8. gang er det blevet tid til festivalen 48 Timer, der varer to døgn og fylder Nørrebro med et væld af events og fede oplevelser.

Du kan bl.a. komme med til kæmpe-picnic, sæbekasseløb og koncerter eller hoppe i et vildmarksbad midt på gaden.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: 48 Timer Festival
Hvor: Flere steder på Nørrebro

Hvornår: 26.-28. april 2019
Hvordan: Se programmet her

PR-foto Fuego

Street Food Festival indtager København

Forår, sol og foodtruck-festival. Det er programmet bag Street Food Festival København 2019, som løber af stablen fra fredag til søndag i denne uge.

Det sker i Hans Tavsens Park – lige ved siden af Assistens Kirkegård på Nørrebro – og er arrangeret af Mad & Marked.

Over 30 forskellige foodtrucks har meldt deres ankomst. Og de har alle specialiseret sig i en niche indenfor et kulinarisk felt.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Street Food Festival København 2019 af Mad & Marked
Hvor: Hans Tavsens Park, Nørrebro
Hvornår: Fredag 26. april til søndag 28. april. Fredag: 16.00-21.00. Lørdag: 11.00-21.00. Søndag: 11.00-20.00
Hvor meget: Gratis adgang
Hvordan: Læs mere her

PR-foto

Rosé-sæsonen skydes i gang med havefest

På restaurant Huks Fluks synes de, at det er tid til at indlede de lyserøde dråbers sæson.

Derfor ruller de græs ud på Gråbrødretorv og holder havefest lørdag fra kl. 13 til 16, og alle rosé-fans er selvfølgelig inviteret.

Huks Fluks sørger for, at man kan dase i liggestole på græsset, mens en DJ spiller bløde forårstoner, og de 200 første gæster forkæles med et gratis glas rosé.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Rosé i det fri
Hvor: Gråbrødretorv 8, København K
Hvornår: Lørdag den 27. april 2019 kl. 13-16

 

Superhelte og øl i eksklusiv biograf

En ægte superheltefilm er landet. “Avengers: Endgame” har netop haft premiere, og sådan noget skal selvfølgelig skylles ned med en kold øl.

I premiereugen fra onsdag den 24. april til og med søndag den 28. april byder MovieHouse, MigOgKbh og Heineken på en gratis øl til alle aften-visninger kl. 18.00, 20.00 og 21.45.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Avengers: Endgame
Hvor: MovieHouse Hellerup, Tuborg Blvd. 10
Hvornår: fra onsdag den 24. april til og med søndag den 28. april – kl. 18.00, 20.00 og 21.45.
Hvor meget: Gratis Heineken øl
Hvordan: Læs mere her

PR-foto, Copenhagen Sakura Festival

Japansk festival fejrer blomstrende kirsebærtræer

I denne weekend danner Langelinie rammen om en sand blomsterfest.

For 12. gang afholdes Copenhagen Sakura Festival, og her kan du bl.a. opleve en ægte, japansk teceremoni og købe japansk mad, og så kan du se et kimono-show, når Kimono Klub Danmark viser traditionelle dragter.

Er du til kampsport, kan du glæde dig til at se opvisninger i bl.a. karate, aikido og kendo, hvor der i ægte samurai-stil kæmpes med sværd.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Copenhagen Sakura Festival
Hvor: Langelinie Park, København K
Hvornår: 27. og 28. april 2019 kl. 11-16
Hvor meget: Gratis adgang

Foto: Pxhere

Design-plantemarked rammer Vesterbro

Hvis det kribler i dine grønne fingre, fordi du mangler den perfekte kaktus til vindueskarmen eller en kreativ planteløsning til altanen, bør du lægge vejen forbi Absalon på Vesterbro lørdag.

Her er nemlig design-plantemarked fra kl. 10 til 16, og det betyder, at du kan finde eksotiske palmer, blomster, kaktusser, hængeplanter, retroplanter, krydderurter, udendørsplanter og alt derimellem både i og uden for kulturhuset på Sønder Boulevard.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Plantemarked
Hvor: Absalon, Sønder Boulevard 27, København V
Hvornår: Lørdag 27. april 2019 kl. 10-16
Hvordan: Læs mere på Facebook

Del artikel

Andre læser også