Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra billig vin til kagebord: Her er weekendens fedeste events i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Der er masser at tage sig til i København denne weekend. Vi guider dig til markeder, kagebord, kvindernes kampdag og meget mere.

Kendt vinbutik holder kæmpe vin-flyttesalg

Husted vin – ejet af den driftige restauratør og vinmand Kenn Husted – rykker vinstokkene op fra Kødbyens asfalt og flytter både lager og butik til Bådehavnsgade i Sydhavn.

I forbindelse med flytningen udskifter Husted Vin en del af deres sortiment, og det betyder, at du kan komme til vin-flyttesalg hele weekenden.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Gigantisk vin-flyttesalg
Hvor: Husted Vin, Slagtehusgade 15-17, 1715 København V (Den Grå Kødby)
Hvornår: fredag 8/3 – kl. 15-20, lørdag 9/3 – kl 10-17, søndag 10/3 – kl 10-16
Hvor meget: Gratis entré
Hvordan: Læs mere om eventet på Facebook


 

Kampdag med fest i Vega

Fredag er det kvindernes internationale kampdag, og traditionen tro markeres dette på spillestedet Vega på Vesterbro, hvor KVINFO holder fest.

Journalist Anja Bo er vært, og i løbet af aftenen kigger en lang række interessante gæster forbi for at diskutere, synge og tale om ligestilling, kønsroller og meget mere.

På scenen kan du opleve bl.a. komiker Sanne Søndergaard, maskulinitetsekspert Suhail Abualsameed, popkometen Jada​ og justitsminister Søren Pape Poulsen.

Billetterne plejer at blive revet væk, så sørg for at sikre dig en i forsalg her. 

Hvad: KVINFOs 8. marts-fest
Hvor: Store Vega, Enghavevej 40, København V
Hvornår: Fredag 8. marts 2019 kl. 18.30
Hvor meget: 195 kr.


Chokoladefestival: Merve Aydin – CC

Kom til Københavns store chokoladefestival

Dine (chokolade)bønner er blevet hørt!

Hvis du er fan af den guddommelige råvare, hvis smagsmæssige udtryk kan spænde fra det bitre til det søde, bliver denne weekend uden tvivl en af årets vigtigste i din kalender.

Den 20. udgave af Chokoladefestivalen løber nemlig af stablen i TAP1 på Amager.

Læs mere i vores artikel her. 

Hvad: Chokoladefestival 2019
Hvor: TAP1, Raffinaderivej 10, 2300 København S
Hvornår: Lørdag den 9. og søndag den 10. marts 2019 kl. 10-17
Hvor meget: Voksne fra 140 kr. og børn fra 90 kr. inkl. 6 smagepoletter
Hvordan: Billetter i forsalg (billigere end i døren) kan købes her


Ravnsborggade: PR

Stort udendørs loppemarked

Man ved, at der er forår i luften, når lopperne begynder at indtage byens gader og stræder.

Søndag er der god grund til at krydse fingre for flot forårsvejr, for her lægger Ravnsborggade og omegn asfalt til stribevis af boder, hvor du kan loppe-shoppe under åben himmel.

Kvarterets antikhandlere, tøjdesignere, cafeer og gallerier sælger ud af alverdens sager, så der er rig mulighed for at finde ting til både dig selv og dit hjem.

Hvad: Loppemarked
Hvor: Ravnsborggade-kvarteret, København N
Hvornår: Søndag den 10. marts 2019 kl. 10-16
Hvor meget: Gratis adgang


Peder Oxe: PR, Facebook

Syndigt søndagskagebord

Macarons, gulerodskage, chokolademousse, æblekage, peanutkage… Mmmm! Begynder dine tænder også at løbe i vand ved tanken om syndigt bagværk?

Så bør du nok overveje at kigge forbi restaurant Peder Oxe på det charmerende, gamle Gråbrødretorv midt i byen søndag eftermiddag.

Søndag er nemlig kagedag hos Peder Oxe, og det betyder, at du for 100 kr. kan spise dig gennem et overdådigt kagebord fyldt med fristelser.

Book bord til dig og en kageglad kammerat her

Hvad: Søndagskagebord
Hvor: Peder Oxe, Gråbrødretorv 11, København K
Hvornår: Hver søndag i marts
Hvor meget: 100 kr. per person


Plademarked: Pexels – CC

Plademarked fylder Nørrebrohallen

Det er nu, du skal tippe din bedste vinyl-ven!

Søndag kan man udvide sin eksisterende pladesamling eller kickstarte en helt ny, når Danmarks største plademesse atter indtager Nørrebrohallen. Det er den første messe af sin slags i 2019.

Her kan du flippe gennem kasser og atter kasser af sprøde beats, (u)kendte klassikere og samlerobjekter kurateret og medbragt af nogle af kongerigets mest kyndige vinyl-eksperter.

Det koster 20 kr. at få adgang til en verden af blankepolerede musikgodter på runde skiver.

Hvad: Plademesse
Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N
Hvornår: Søndag den 10. marts 2019 kl. 10-15
Hvor meget: 20 kr. i entré
Hvordan: Læs mere på Facebook

Del artikel

Andre læser også