Fra Lysfestival til Superbowl-party: Det sker i København i weekenden

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
"The Ice is melting at the pøules" af Martin Ersted . Visualisering: Martin Ersted

Det er fredag, og weekenden er lige rundt om hjørnet. Vi guider dig til højdepunkterne af, hvad der sker i København i denne weekend.

“Green Laser” af Martin Ersted – Foto: VNR.tv

Lys over København

Copenhagen Light Festival snart tilbage for tredje år i træk med en kunstnerisk lysfest, der skal bade København i alle regnbuens nuancer og lidt tiltrængt stråleglans.

Copenhagen Light Festival samarbejder med et stort netværk af kunstnere, designere samt kultur- og erhvervsliv.

35-40 flotte lysinstallationer er pt. planlagt, og gæsterne kan opleve værkerne på egen hånd eller via festivalens guidede ture på cykel, på segway, i kanalbåde og kajakker, samt helt almindelige guidede gåture i den mørke februar måned.

Hvad: Copenhagen Light Festival
Hvor: Over hele byen
Hvornår: 1.-23. februar 2020
Hvor meget: Gratis at betragte
Hvordan: Læs meget mere om festivalen, og se en foreløbig liste over årets projekter via dette link.


The Wave vender retur til København

2020 vender det retur på Ofelia Plads, hvor der er officiel premiere fredag d. 31. januar.

Åbningen markeres fra kl. 16.30 i Skuespilhusets foyer, hvor der serveres et glas boblere, og du kan høre musikalsk uddrag fra og tanker om værket.

Kl. 17.00 tændes den 80 meter lange skulptur, som denne gang illuderer et gigantisk luftrør.

Hvad: The Wave
Hvor: Ofelia Plads
Hvornår: Fredag 31. januar kl. 16.30
Hvor meget: Gratis


Boyband-banko og -afterparty

Boyband-banko og -afterparty

Lørdag 1. februar 2020 fyres der igen op for en omgang boyband-banko – altså traditionel banko, hvor numrene på bankopladerne er skiftet ud med kendte sangtitler.

Alle de store boybands er selvfølgelig repræsenteret, så du kan glæde dig til både Backstreet Boys, ‘N Sync, Boyzone, Take That og alle de andre.

Billetter købt til bankospillet gælder også til festen, men vil man blot feste og ikke deltage i spillet, er der også mulighed for det. Man skal blot betale 30 kroner i entré på dagen.

Hvad: Boyband-banko og -afterparty
Hvor: Absalon, Sønder Boulevard 73, København V
Hvornår: Lørdag 1. februar 2020 kl. 20


Husted Vin PR Foto

Vinlagersalg

Nu kan du trække proppen op uden at tømme pengepungen.

Husted Vin har fået mange af årets nye flasker hjem – og det betyder, de sælger ud af de gamle til spotpriser.

Når der bliver lavet en større oprydning på lageret, har de fundet en stor omgang fantastiske flasker, som sælges ud af til vanvittige priser lørdag 1. og søndag 2. februar fra kl. 10.00.

Læs også: Ny restaurant i Carlsberg Byen åbner: Serverer 100 forskellige øl i 70 meter lang bar

Hvad: 2020 lagersalg Bonanza
Hvor: Husted Vin, Bådehavnsgade 42
Hvornår: Lørdag 1. og søndag 2. februar kl. 10.00
Hvor meget: Gratis
Hvordan: Læs mere lige her


Charlottenborg_København PR Foto

Gratis fernisering

Kunsthal Charlottenborg inviterer til fernisering på Charlottenborg Forårsudstilling 2020, når de endnu en gang slår dørene op til én af de vigtigste åbne, censurerede udstillinger i Europa siden 1857.

Entréen er gratis og alle er velkomne.

Velkomsttale kl. 19.30 ved Thomas Lindvig, bestyrelsesformand, Charlottenborg Fonden.

Kl. 20.30 vil kunstneren Silke Xenia Juul (DK) performe ‘BEDWRITTEN: A One Woman Show’ (2018). Performancen varer ca. 37 min. og vil kun blive opført på åbningsaftenen.

DJ Christian d’Or sørger for musik hele aftenen og Apollo Kantine serverer dagens ret for 85 kr.

Hvad: Fernisering på Charlottenborg Forårsudstilling 2020
Hvor: Kongens Nytorv 1
Hvornår: Lørdag den 1. februar kl. 19-24
Hvor meget: Gratis adgang


Superbowl PR Foto

Superbowl

Natten mellem søndag og mandag kl. 00.30 sparkes Superbowl LIV i gang.

Der er flere steder i København, der holder arrangementer, når 49’ers møder Chiefs.

Claus Elming holder Superbowl Party på SKAAL på Kultorvet.

Guldhornene, Den Glade Gris, Farfar Bodega & Dans, Natcafeen i Gothersgade og Cirkusbygningen holder også forskellige arrangementer med mad, underholdning og alt amerikansk.

Se en liste med detaljer over de forskellige arrangementer lige her.