Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra menighedshus til vild liebhaverbolig: Helt unik Østerbro-lejlighed er til salg

Af Michael Qureshi
Foto: Ejendomsmægler Michael Bjørn
Foto: Ejendomsmægler Michael Bjørn

Når man står på Nyborggade i den populære københavnske bydel Østerbro og kigger op på nummer 4A, ligner det mest af alt – med de sirlige buer i mursten og korset på toppen – det det var engang; et menighedshus.

Det er kun de specialbyggede glaskarnapper i facaden, der antyder, at historien er en helt anden indvendigt, hvor bygningen gemmer på en af Hovedstadens mest unikke lejligheder til salg lige nu.

En liebhaverlejlighed i New Yorker-stil, der spreder sig over mere end 340 kvadratmeter og med en loftshøjde på knap fire meter nogle steder.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Foto: Ejendomsmægler Michael Bjørn

Menighedshus Bethania er fra 1903

Det gamle menighedshus Bethania er fra 1903 og blev købt af en arkitekt tilbage i 2014 . I  dag er det omdannet til boliger, og lige nu kan du altså blive ejer af én af dem.

“Det er en bevaringsværdig ejendom, så man har ikke kunnet gøre så meget ved udseendet udenpå, men indeni er der blevet skabt et moderne hjem fra bunden med gennemførte løsninger i de bedste materialer, men stadig med mange af de originale træk bevaret,” siger ejendomsmægler Michael Bjørn Nielsen, der har lejligheden til salg, til Boliga.dk.

Der er to lejligheder i ejendommen, hvor den største har syv værelser, der fordeler sig på to etager og en hems.

Foto: Ejendomsmægler Michael Bjørn

Nye tider på ejerlejlighedsmarkedet?

Hvis du drømmer om at overtage den ombyggede lejlighed i menighedshuset, skal du finde 14.995.000 kroner, som er det, udbudsprisen ligger på.

Det svarer til en kvadratmeterpris på lige omkring 43.900 kroner, hvilket ligger lidt under gennemsnittet, hvis man ser på, hvad de andre ejerlejligheder bliver handlet til på Østerbro.

I årets første halve år blev ejerlejligheder i København Ø nemlig i gennemsnit solgt til lige over 44.600 pr. kvadratmeter, hvilket er et fald på tre procent i forhold til samme periode sidste år.

Det viser tal fra Boliga.dk.

Det afspejler de nye tider på ejerlejlighedsmarked i hovedstaden, hvor prisfesten, der har rullet i en årrække, har trukket håndbremsen. Det er dog ikke noget, der umiddelbart bekymrer ejendomsmægler Michael Bjørn Nielsen.

“Det er stadig et godt marked for ejerlejligheder i København, men det også et marked, hvor det er vigtigt at være realistisk, når man sætter en pris, hvis man gerne vil undgå at vente for lang tid på et salg,” siger han til Boliga.dk.

Foto: Ejendomsmægler Michael Bjørn

Nordhavn, som har Københavns højeste priser på ejerlejligheder, er også den bydel, der har oplevet det største fald i salgskvadratmeterpriserne på hele syv procent i forhold til sidste år.

I år har køberne således betalt 55.600 kroner pr. kvadratmeter i den nye bydel – eller hvad der svarer til, at en gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvadratmeter er gået for 4.448.000 kroner.

Du kan se alle detaljer på lejligheden her

Del artikel

Andre læser også