Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra Monstertrucks til kæmpe bryllupsmesse: Her er din weekend i København

Af Redaktionen
PR-foto
PR-foto

Så ringer weekend-klokkerne snart, og vi glæder os som sædvanlig til en skøn weekend i verdens bedste by.

Vi har plukket noget af det bedste, du kan opleve i København i denne weekend.

Veras Market

I denne weekend lørdag 18. og søndag 19. januar går det løs igen med Veras Market i Nørrebrohallen.

I år kan du som noget nyt helt gratis bytte 3 stykker tøj til nyt i Veras stand.

Der er også dobbelt-op på lopper, da Veras for første gang nogensinde lopper både lørdag og søndag – med nye standholdere begge dage.

Den 18. og 19. januar, 16. februar og 15. marts kan du altså shoppe brugte godter fra næsten 100 private stande i et 800 et m2 stort genbrugstøjs-slaraffenland i Nørrebrohallen.

Udvalget kommer til at byde på alt fra unikke vintagefund, til highstreet-kup og eftertragtede brands.

Læs mere her

Veras Marked PR Foto

Danmarks største bryllupsmesse indtager Forum

Fra lørdag den 18. til søndag den 19. januar byder Bryllup.dk velkommen til Danmarks største bryllupsmesse i Forum København, hvor der vil være et sandt overflødighedshorn af alt, hvad der hører til sig på den store dag.

Med mere end 150 stande fordelt på Forums 8000 kvadratmeter, er det et bryllups-slaraffenland af en anden verden, som brude og gomme kan se frem til.

Udstillerne vil bl.a. fremvise brudekjoler, foto og video muligheder, smykker og vielsesringe, blomster og brudebuketter, musik til festen, bryllupskager og meget, meget mere.

Der vil naturligvis også være utallige lækre smagsprøver på netop de spiselige elementer, der inkluderer kager, vine, bryllupsmad og andre godter.

To gange dagligt – kl. 12.30 og 15.00 – vil besøgende kunne opleve Wedding Fashion Show, hvor modeller fremviser de nyeste trends indenfor brudekjoler og herretøj.

Læs mere her

Foto: Bryllup.dk

Hot Wheels Monstertrucks

Det bliver vildt! Det bliver larmende!

Det bliver MONSTER stort! D. 17. + 18. januar rykker flere tusinde hestekræfter ind i Royal Arena – København, når HOT WHEELS™ MONSTER TRUCKS LIVE besøger Danmark for første gang nogensinde!

Oplev alle de ikoniske monstertrucks i et brag af et show for hele familien, med de vildeste stunts, tricks og crashes!

Der er shows fredag kl. 18.30, lørdag kl. 11.30 og 18.30 samt søndag kl. 11.30

Udover de kæmpemæssige Monstertrucks, vil der også være særlige optrædener med nogle af de største stjerner fra freestyle motocross, verdensrekordforsøg og et besøg fra Megasaurus – den kæmpemæssige, bilspisende, ildspyttede og forhistoriske robot, der elsker alt med fire hjul!

Du kan købe billetter her

Isdisco i Ørestaden

Find din indre skøjteprinsesse frem. Lørdag d. 18. januar kl. 19.00 er der igen isdisco i Ørestad Skøjtehal.

Vi holder som sædvanlig et brag af en fest med fedt lysshow, svedige rytmer og lækker skøjtehal – det er vinderkombinationen til en fest i Ørestad Skøjtehal.

Kom og oplev et brag af et disco på skøjter (lej skøjter i hallen eller medbring dine egne).

Der er isdisco hver anden lørdag (kl. 19:00 – 21:30) frem til udgangen af marts 2020:

Læs mere her

Loppemarked i Absalon

Populære Absalon holder loppemarked i salen, hvor du kan finde masser af ting og sager.

Det sker lørdag d. 18. januar kl. 10.00-15.00.

Her vil sikkert være noget for alle, om du leder efter en lun vinterfrakke, en vase, noget til børneværelset eller gaven til ham der har alt, så er der en god chance for at du finder det her.

I baren kan du købe kaffe, kager eller frokost, hvis du bliver sulten.

Der er over 2.700 som har markeret sig deltager/interesseret i begivenheden.

Læs mere her

 

Del artikel

Andre læser også