Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Tarteletter ad libitum: Ny kro rykker ind i Guldkroens lokaler

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto. Foto: MADMOMSTER
Arkivfoto. Foto: MADMOMSTER

Det kom som et chok for mange af Guldkroens stamgæster, da vi her på MigogKbh i går kunne fortælle, at Umut Sakarya har valgt at lukke den populære kro på hjørnet af Fredensgade og Ryesgade samt Guldgrillen i Nansensgade.

Det var Umut selv, der bragte nyheden om lukningerne på sin Instagram-profil.

“Jeg har tænkt meget over, hvordan denne besked bedst skulle fortælles, men måske burde jeg bare starte med at rive plasteret af: Jeg har valgt at lukke Guldkroen og Guldgrillen fra dags dato. Det er en beslutning, jeg har taget for et godt stykke tid siden, men det er først nu, jeg kan sige det til jer,” lød det blandt andet fra den kendte kok.

Men blot få timer efter den triste triste udmelding er der atter gode nyheder til fans af Guldkroen.

Kendte kræfter bag den nye kro

Allerede fredag 6. januar åbner dørene igen, men det vil ikke længere være Guldkroen, du møder, når du træder indenfor.

Derimod vil en ny kro overtage lokalerne.

Den kommer til at bære navnet Franks Kro, og det er ikke hvem som helst, der står bag det nye spisested.

Frank Svärd Pedersen, der ejede Guldkroen sammen med Umut, har overtaget stedet sammen med Camilla Basse, der er tidligere restaurantchef på Guldkroen, og nu vil de skabe en endnu mere festlig kro.

Guldkroen havde ry for at byde på såvel solid, dansk mad som masser af liv og glade dage, så nu undrer du dig måske over, hvordan Franks Kro kan blive endnu festligere.

“Vi kommer til at skrue op for charmen, og så vil vi lange endnu flere øl og drinks over disken, når gæsterne er færdige med at spise,” fortæller Camilla Basse til MigogKbh og tilføjer:

“Efter spisning vil man kunne rafle med vennerne og hænge ud med de andre gæster, og vi lover, at det bliver både hyggeligt, familiært og sjovt.”

Danske klassikere på menuen

Camilla Basse fortæller desuden, at der fortsat skal laves massevis af dansk mad, når Franks Kro åbner, for menukortet bliver dansk hele vejen igennem.

De klassiske retter vil ifølge Frank Svärd Pedersen og Camilla Basse blive tilberedt af de bedste råvarer, og de glæder sig til at stå klar som værter på Franks Kro.

Vil du og vennerne prøve den nye kro, der tager over, hvor Guldkroen slap, og tilføjer flere hyggelige elementer, kan I allerede sikre jer en plads i de festlige omgivelser.

Franks Kro har åbent for bordbooking her.

Hvad: Franks Kro
Hvor: Fredensgade 11, København N
Hvornår: Åbner fredag 6. januar 2023

Del artikel

Andre læser også