Fri entré og gratis københavner-birkes: Kendt museum fejrer fødselsdag

På fredag er det fem år siden, at det nye Københavns Museum åbnede i Stormgade.
Museet trak allerede fra første åbningsdag lange køer og flotte anmeldelser med sig på vejen, og derfor skal første halvrunde fødselsdag også fejres med et brag.
Det kommer til at foregå fredag d. 7. februar kl. 10, og det bliver med gratis entré til alle besøgende hele dagen.

Kommer du som en af de første er der gratis københavner-birkes oveni.

Ny lydudstilling
Københavns Museum er museet for Københavns historie, og de har både faste samlinger og løbende nye udstillinger.
Museet er bl.a. kendt for den ikoniske udstilling om byens gamle, brune værthuse.
I løbet af formiddagen er der gratis omvisninger, som du frit kan deltage i uden tilmelding.
PROGRAM:
Kl. 10.00 – Åbning med københavnerbirkes til de første og jazz i caféen ved Rasmus Kjærsgaard Trio, “Tricotism”, feat. Rasmus Kjærsgaard på saxofon, Pelle Von Bulow på guitar og Tomas Raae på bas frem til kl. 13.
Kl. 10.30 – Museumsinspektør Thomas Roland viser rundt og fortæller om husets historie og arkitektur
Kl. 11.00 – Museumsinspektør Gerd Bindesbøl Ravnholt viser rundt i museets permanente udstilling
Kl. 12.00 – Museumsinspektør Camilla Haarby Hansen viser rundt i museets permanente udstilling
Kl. 13.00 – Museumsinspektør Thomas Roland viser rundt og fortæller om husets historie og arkitektur
Kl. 14.30 – Fernisering af lydværket Naufragium
Tale v. museumschef Louise Jacobsen – i Salen
Præsentation af værket ved Jacob Kirkegaard og museumsinspektør Regitze Lindø Westergaard – i Salen
Oplev lydværket i udstillingsrummet ”Du Store Verden”
Kl. 15.30 – Foredrag ved museumsinspektør og arkæolog Camilla Haarby Hansen om udgravning af skibsvraget fra 1400-tallet – i Salen
Om eftermiddagen er der fernisering på deres nye lydværk, Naufragium, der er skabt af lydkunstpioneren, Jacob Kirkegaard.
Lydværket bliver afspillet i den del af den permanente udstilling, der også rummer historien om havnen og hovedstaden, og kigger du forbi på fredag vil der være festlige taler, samtale med kunstneren, foredrag og forfriskninger.
I dagens anledning holder Københavns Museum åbent helt til kl. 18.
Læs mere om hele fødselsdagsprogrammet her.
Hvad: Fødselsdag hos Københavns Museum
Hvor: Stormgade 18, 1555 København V
Hvornår: Fredag d. 7. februar fra kl. 10-18