Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis at være med: Nu suser rulleskøjte-karavane gennem København igen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Friday Night Skate
Foto: Friday Night Skate

Hvis du pludselig bliver overhalet af 1000 rulleskøjteløbere i de københavnske gader i næste uge, skal du ikke blive overrasket.

Så er det nemlig bare Friday Night Skate, der er ude på sæsonens første tur.

Friday Night Skate er et koncept, der har eksisteret i København i flere år, og det går ganske enkelt ud på, at en stor gruppe mennesker mødes for at løbe på rulleskøjter sammen.

Det er gratis at løbe med, og børn og voksne er velkomne.

Løber i samlet flok

Når årets første udgave af Friday Night Skate finder sted fredag 21. april, går starten klokken 19.30 fra Next House Copenhagen, der ligger på Bernstorffsgade 27.

Foto: Friday Night Skate

Herfra begiver den store rulleskøjte-karavane sig i samlet flok ud på en 20 km lang rute i de københavnske gader, inden den atter vender retur til startstedet.

Normalt deltager mellem 500 og 1500 personer i Friday Night Skate, og der køres på kørebanen, hvilket kræver, at der holdes godt styr på tropperne.

Til det formål har Friday Night Skate såkaldte rullende blockere, som er erfarne rulleskøjteløbere, der iført gule veste står for deltagerfeltets sikkerhed og har det store overblik.

Samtidig har Friday Night Skate såkaldte Flying Nurses med på turen.

De kører med i feltet og kan yde førstehjælp, hvis uheldet er ude.

Har du lyst til at løbe med på turen, kan du finde mere info på Facebook.

Der er også Friday Night Skate 12. maj, 2. juni, 30. juni, 21. juli, 18. august samt 8. og 29. september i år.

Hvad: Friday Night Skate
Hvor: Start ved Next House Copenhagen
Hvornår: Fredag 21. april 2023 kl. 19.30 til ca. 21.30

Del artikel

Andre læser også