Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Søde lam, kaniner og kyllinger: Frilandsmuseet holder åbent i påsken

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
I påsken kan du hilse på søde lam på Frilandsmuseet. Foto: PR
I påsken kan du hilse på søde lam på Frilandsmuseet. Foto: PR

Der er både påskelam, bløde kaniner og nuttede kyllinger at hilse på, hvis man besøger Frilandsmuseet i påskeferien.

Det store museum under åben himmel nord for København holder åbent på corona-venlig vis, så indendørsaktiviteterne er lukket, men der er stadig masser at opleve.

Påskejagt

De små kan gå på gratis påskejagt og finde alle påskeharens æg. Finder man dem, får man et lille påskeæg i præmie.

Udover lam, kaniner og kyllinger kan man sige goddag til museets geder, køer, høns og gæs, og så kan man købe mad og drikke i museets madvogn.

Det er også tilladt at medbringe mad hjemmefra og holde påske-picnic i det fri på museets område.

Kom på rundvisning

Man kan gå en tur på de store områder udendørs og kigge på alle de historiske huse, og et begrænset antal gæster kan endda komme på rundvisning og høre om livet på landet i game dage, påske og forårstraditioner.

Der er kun plads til ni personer på hver rundvisning, som finder sted klokken 11, 12, 13 og 14.

Rundvisninger varer 25 minutter, og det koster 25 kroner per person at deltage. For at komme med skal man skrive sig på deltagerlisten og betale i museumbutikken.

Når du besøger Frilandsmuseet, skal du ifølge myndighedernes retningslinjer huske følgende:

  • Digital eller fysisk dokumentation for negativ covid-19-test, som er taget inden for 72 timer
  • Identifikation i form af pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt identitetskort
  • Hvis det ikke er muligt at fremvise dokumentation for en negativ covid-19-test, kan Frilandsmuseet desværre ikke tillade adgang til området
  • Hvis det ikke er muligt at fremvise dokumentation for en negativ covid-19-test, vil du blive bedt om at forlade området
  • Børn under 15 år er undtaget

Hvad: Påske på Frilandsmuseet
Hvor: Kongevejen 100, Konges Lyngby
Hvornår: 1. til 5. april 2021 kl. 10-16

Del artikel

Andre læser også