Går ud med et brag: Pasta-paradis på Nørrebro lukker
Pasta er et hit blandt københavnerne, og i flere år har Bar Pastas to restauranter på Nørrebro tiltrukket mange glade pasta-fans.
Fra 29. september skal de dog finde et nyt sted.
Bar Pasta har nemlig meldt ud på deres Instagram, at de lukker.
“Det er med taknemmelighed og spænding i vores hjerter, at vi annoncerer nedlæggelsen af Bar Pasta. Efter 6 smukke år med pastaslyngning har vi besluttet, at dette er slutningen på vores smukke Bar Pasta eventyr.
September bliver den sidste måned med service på begge Bar Pasta-lokationer, og fra 1. oktober vil Bar Pasta blot være et minde om gode tider.” (red. oversat).
Bar Pasta har restauranter på Griffenfeldsgade samt Vedbækgade, og på begge restauranter kan du få pastaretter fra 140 kroner.
Skal du nå forbi til middag, er sidste chance for det fredag d. 27. september.
Lørdag d. 28. september holder de en kæmpe afskedsfest, som du kan følge med på deres Instagram for flere informationer omkring.