Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gælder fede steder i København: Kom gratis på museum hvis du er under 27 år

Af Mathilde Mågård Hansen
Glyptoteket. Foto: PR
Glyptoteket. Foto: PR

Er du under 27 år og kunst- eller kulturinteresseret, så bliver næste uge rigtig god.

Der kan du nemlig komme på mere end 70 museer i hele Danmark – kvit og frit.

I København finder på bl.a. altid populære Charlottenborg og Glyptoteket på listen, men også andre favoritter som Nikolaj Kunsthal og det nye Københavns Museum.

Læs også Halv pris hele sommeren: Her er de bedste museer i København

Kunsthal Charlottenborg Foto PR

Kulturuge K7

Med det landsdækkende initiativ ’K7’ får alle under 27 år gratis adgang til flere end 70 museer, kunsthaller og oplevelsescentre over hele landet.

Over 7 dage i starten af september – nemlig i uge 37 – kan du tage alle dine venner under 27 år under armen og få en solid kulturinsprøjtning efter flere måneder med lukkede museer over hele landet.

K7 følger op på en sommer, hvor en række museer har tilbudt halv pris på entreen med stor succes, men initiativet er målrettet specifikt til den yngre målgruppe, hvor prisen har en stor betydning.

”Mange unge mennesker vil gerne gå mere på museum, men oplever den høje entrépris som en forhindring. Med ’K7’ bliver det helt gratis for unge under 27 at besøge flere end 70 museer over hele landet.

Kampagnen skal åbne museerne op og gøre dem mere tilgængelige og uforpligtende at bruge – også for folk, som ikke normalt har deres gang på museerne.

Et sted, hvor man kan komme for at se en udstilling, men som man også bare kan komme forbi for at tage en kop kaffe med vennerne eller få en tænkepause,” fortæller direktør for Golden Days Festival, Svante Lindeburg, der står bag initiativet.

K står for kultur og 7 for 7 dage, uge 37 og under 27.

De deltagende museer dækker hele landet – fra Skagen i nord til Bornholm i det yderligste øst og fra kunstsamlinger til kulturhistoriske museer

Læs også Stor åbning på fredag: Københavns Museum slår dørene op i nye flotte rammer

Kulturnat hos Nikolaj Kunsthal Foto PR

Besøg 70 museer ganske gratis – og vind årskort til dig og vennerne

Ikke nok med du kan komme gratis på museum, så kan du også være så heldig at vinde syv valgfrie årskort.

Du skal bare være den person i Danmark, som besøger flest museer i løbet af uge 37.

For at deltage skal du tage et billede eller en video på alle de museer, du besøger, og lægge det på Instagram under hashtagget #7dageskultur og vælg museet, du er på, som lokation. Kun offentlige profiler kan deltage.

Kulturborgmester i Københavns Kommune Franciska Rosenkilde hilser også K7 velkommen:

”Det er meget vigtigt for mig, at vi konstant breder kulturen ud og gør den mere tilgængelig.

Alle mennesker har brug for og ret til et rigt kulturliv. Det må aldrig være begrænset af, hvor du er, eller hvad du ejer.

Jeg håber, de unge med K7 får øjnene meget mere op for museerne og alt det, de kan.”

Læs også Vamos a la Valby: Valbyparken får snart en lækker sandstrand

Cafe Glyptoteket Foto Facebook

De deltagende museer på Sjælland er:

Alhambra, Arbejdermuseet, Arken, Bakkehuset, Bornholms Kunstmuseum, Danmarks Tekniske Museum, Dansk Jødisk Museum, Greve Museum, Hillerød Bymuseum, Holbæk Museum, Kunsthal Charlottenborg, Kalundborg Museum, Københavns Museum, Københavns Stadsarkiv, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Malergården, Medicinsk Museion, M/S Museet for Søfart, Museet for Samtidskunst, Møstings Hus, Nakkehoved Fyr, Nikolaj Kunsthal, Ny Carlsberg Glyptotek, Odsherreds Kunstmuseum, Odsherreds Museum, Ragnarok, Ringsted Museum og arkiv, Roskilde Museum, Rundetaarn, Skibshallerne, Slagelse Museum, Sophienholm, Sorø Kunstmuseum, Sorø Museum, Storm P, Thorvaldsens Museum, Zoologisk Museum, Willumsens Museum, Æbelholt Klostermuseum.

Læs også Overraskelse under jorden: Sjældent fund af menneskeknogler ved museumsbyggeri

Arken Foto PR

’K7’ foregår sideløbende med årets Golden Days Festival, som er en årligt tilbagevendende kulturhistorisk festival, som præsenteres i samarbejde med mere end 100 partnere over hele hovedstadsområdet med afstikkere til resten af landet.

Hvad: Kulturuge K7 – kom gratis på museum
Hvor: Over hele Danmark
Hvornår: Uge 37 2020
Hvor meget: Gratis
Hvordan: Læs mere og se hele listen her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også