MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Årets store familiefilm: Kom med til gallapremiere på “Wonka” i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Nu rammer filmen
Nu rammer filmen "Wonka" de danske biografer. Foto: PR

Nedtællingen har været i gang længe, og nu rammer årets helt store familiefilm endelig biograferne.

Det er selvfølgelig den magiske “Wonka”, som er baseret på Roald Dahls farverige og ekstraordinære verden fra ”Charlie og Chokoladefabrikken”, vi taler om.

Onsdag 6. december er der gallepremiere på den fortryllende film i CinemaxX i København, og du kan roligt tage hele familien med, for der er både en visning på dansk og en på engelsk.

“Wonka” har Timothée Chalamet i hovedrollen og er instrueret af af Paul King, som blandt andet er kendt for filmene om “Paddington”.

Filmens producer er David Heyman, der har haft en finger med i spillet i blandt andet “Harry Potter”, “Gravity”, “Fantastiske Skabninger” og “Paddington”, så du kan med andre ord godt skrue forventninger helt op forud for gallapremieren på “Wonka”.

Den største chokoladeopfinder

Filmen fortæller historien om den unge Willy Wonka, som drømmer om at gøre lykken som chokolademager.

Han er fyldt med håb og mod på eventyr, da han ankommer til den store by med en masse ideer til den butik, han vil åbne.

I byen tager man dog ikke godt imod dagdrømmene, og inden Willy får set sig om, er han i problemer med både myndigheder og folk, som franarrer ham hans sidste penge.

Desuden er Oompa-Loompa fornærmet, og der opstår bøvl med byens chokoladekartel, som indædt holder på at bevare deres chokolademonopol.

Men der skal mere til at slå Willy ud, for intet kan stoppe den største chokoladeopfinder!

Med hjerte og humor

“Wonka” er en fantastisk, livsbekræftende historie, som man ikke kan undgå at komme i godt humør af, og folkene bag filmen har formået at skabe en fænomenal blanding af magi, musik, kaos og følelser.

Og det er alt sammen fortalt med fantastisk hjerte og humor.

Som hovedrolleindehaver gør Timothée Chalamet filmen både smuk og livlig, og han introducerer på bedste vis publikum til den unge Willy Wonka med den store personlighed.

Udover Timothée Chalamet medvirker blandt andre Hugh Grant, Paterson Joseph, Sally Hawkins, Olivia Colman og Rowan Atkinson.

Køb billetter til gallepremieren

Gallapremieren finder sted onsdag 6. december i CinemaxX i København.

Filmen varer 2 timer og vises med dansk tale klokken 17.15 og med engelsk tale klokken 18.45.

Du kan købe billetter til visningen med dansk tale LIGE HER.

Og billetter til visningen med engelsk tale finder du LIGE HER.

Billetprisen er 120 kroner.

Hvad: Gallapremiere på “Wonka”
Hvor: CinemaxX, Kalvebod Brygge 57, København V
Hvornår: Onsdag 6. december 2023 kl. 17.15 (dansk tale) og 18.45 (engelsk tale)
Hvordan: FIND BILLETTER HER

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien