Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Med verdenskendt partner: Copenhagen Gaming Week præsenterer vild esport-turnering

Af Redaktionen
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Når Bella Center og Bella Arena danner ramme om Copenhagen Gaming Week, bliver det med den verdenskendte esportsarrangør BLAST med ombord som officiel turneringspartner.

BLAST teamer op med festivalen og bringer deres væld af ekspertise til den nye Counter-Strike 2-turnering, der løber af stablen under Copenhagen Gaming Week i januar 2024.

En partner i verdensklasse

BLAST har gennem de seneste år afholdt en række af vilde esportsturneringer, herunder den globale Counter-Strike-turneringsserie BLAST Premier, og vil bringe en ny Counter-Strike 2-turnering til Copenhagen Gaming Week.

Den verdenskendte esportsarrangør BLAST danner ramme om ny Counter-Strike 2-turnering ved Copenhagen Gaming Week. Foto: PR

BLAST afholdt for nylig det endelige store arrangement i Counter-Strike: Global Offensive – forgængeren til Counter-Strike 2 – BLAST.tv Major i Paris, der modtog global anerkendelse.

Ingen anden by i verden afholder samme mængde storslåede esportsbegivenheder som København i 2023.

Tre af verdens største spiludgivere, Ubisoft, Epic Games og Valve, har samarbejdet med BLAST om at bringe tre imponerende begivenheder til København i form af BLAST R6 Major (Rainbow Six Siege) i Forum, FNCS Global Championships (Fortnite) og BLAST Premier Fall Final (Counter-Strike 2), begge i Royal Arena.

Mød verdenskendte tophold i finalen

BLAST’s ekspertise og teknologi bliver bragt i spil til Copenhagen Gaming Week’s Counter-Strike 2-turnering, hvor særligt inviterede tophold i verdensklasse møder udfordrere, der har klaret sig igennem den kommende kvalificeringsrunde.

Her får både lokale og regionale hold mulighed for at kæmpe om chancen for at konkurrere på den store scene ved siden af etablerede stjerner.

Bag om BLAST’s og Copenhagen Gaming Week’s Counter-Strike 2-turnering:

  • Udviklet i et partnerskab mellem BLAST, Bellagroup, Københavns Kommune, Wonderful Copenhagen og Blackbox Media.
  • Copenhagen Gaming Week støttes af Region Hovedstaden og Københavns Kommune.
  • En del af støtten er øremærket til at aktivere byens børn og unge samt et talenttiltrækningsprogram ledet af Copenhagen Capacity.
  • Copenhagen Gaming Week’s esportsarena og turnering vil være en separat begivenhed adskilt fra BLAST Premier-turneringsserien.
  • Den fulde turneringsplan og annonceringen af inviterede tophold offentliggøres snart.

Sæt kryds i kalenderen og gør dig klar til Copenhagen Gaming Week 2024 – en weekend fyldt med pulserende esportsstemning i den danske hovedstad.

Hvad: Copenhagen Gaming Week
Hvor: Bella Arena og Bella Center Copenhagen på Amager
Hvornår: Den 12.-14. januar 2024
Hvor meget: Billetpriser fra 215 kr.
Hvordan: Billetsalg og information via www.copenhagengamingweek.dk

Del artikel

Andre læser også