Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbne for alle: Nu har smukke gamle haver fået nyt liv i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Louise Bendixen
Foto: PR, Louise Bendixen

Ikke alle kender til dem, men i Københavns nordvestkvarter gemmer sig nogle skønne, grønne oaser.

De hedder de Helende Haver ligger ved Bispebjerg Hospital, og der er faktisk fri adgang for alle, der vil nyde et grønt pusterum midt i byen.

Haverne, som har mere ens 100 år på bagen, er blevet restaureret takket være en donation på 35 mio. kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond, og i sidste uge blev de genindviet.

Det betyder, at patienter, medarbejdere og forbipasserende nu atter kan gå en tur mellem blomstrende staudebede eller tage pause på bænken under pergolaen i det fredede haveanlæg.

En blomstrende oase

Patienthaverne er oprindeligt anlagt af havearkitekt Edward Glæsel, og formålet var at støtte hospitalets behandling med fredfyldte haveoaser.

Det er denne tilgang, de nye haver nu finder tilbage til.

Haverne er sammen med hospitalets historiske pavillonbygninger og veje et af landets største fredede komplekser.

“Haverne er nu en grøn og blomstrende oase for både patienter, deres pårørende, vores mange medarbejdere og hele byen. Haverne er altså åbne for alle – hele året rundt,” siger hospitalsdirektør Kristian Antonsen.

I de Helende Haver finder du et væld af smukke blomster, træer og buske, som tiltrækker bier, insekter samt fugle og gør anlægget mere levende.

Udover masser af grønne planter har haverne fået genoprettet de gamle stier, hvilket gør, at hospitalets besøgende nu har mulighed for at gå gennem de grønne områder i stedet for at benytte tværvejene.

Hospitalets sengeliggende patienter og kørestolsbrugere får nu adgang til haverne via ramper, så de kan komme udenfor og nyde roen og naturen.​​

Hvad: Helende Haver
Hvor: Ved Bispebjerg Hospital, København NV

Del artikel

Andre læser også