MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Gammel dame fylder 110: Men kilder stadig i maven

Af André Bentsen
Dronningen er nok den mest kendte, der nogensinde har taget rutsjebanen, men typer som Paris Hilton og Michael Jackson har også grint på skinnerne. Foto: Arkiv
Dronningen er nok den mest kendte, der nogensinde har taget rutsjebanen, men typer som Paris Hilton og Michael Jackson har også grint på skinnerne. Foto: Arkiv

Dronning Magrethe ved det. Paris Hilton ved det og millioner af andre legesyge dansker og turister ved det.

110 år er ingen alder.

Slet ikke, hvis man er Tivolis gamle Rutschebane, der runder 110  år den 12 juni.

For selvom det går op og ned i Rutschebane-branchen, har Rutschebanen altid holdt sig på toppen.

Det kan prominente gæster, som Michael Jackson skrive under på.

Mere end 1,3 millioner gæster skriger hvert år lungerne ud i den ikoniske forlystelse, som ikke bare er Tivolis mest populære, men også har vakt opsigt langt uden for landets grænser.

Rutschebanen vandt således den prestigefulde ACE Roller Coaster Landmarks Awardsidste år – som den første rutschebane i Europa.

Den 12. juni fejrer Rutschebanen 110-års jubilæum, og det bliver markeret med festlig oppyntning af den gamle forlystelse. 

Med helt fra starten

En som har et særligt forhold til Tivolis Rutschebane er Steen Lebech. Til daglig arbejder han i Tivoli, hvor han bestyrer en lang række af Tivolis spil, som Bjørnene og Galoppen.

Det var nemlig hans farfar, Valdemar Lebech, som designede og byggede Rutschebanen, og 110-års fejringen sætter farfarens bedrift i perspektiv.

Da den blev bygget, havde Rutschebanen bjergtinder, som hurtigt blev forlystelsens vartegn. De blev dog fjernet i 1925 efter krav fra Københavns Kommune, som ikke fandt det passende, at det første byens gæster så, når de trådte ud af Hovedbanegården, var et bjerg. Da Rutschebanen fyldte 100 år i 2014, blev de ikoniske bjergtinder dog genskabt. Derudover blev der også tilføjet en ny is-grotte samt Danmarks største vandfald med et samlet fald på over 22 meter. Foto: Tivoli

”Det at den har holdt så længe, viser jo, at han har tænkt rigtigt og bygget noget, som holder i så lang tid. Det bliver man da stolt af, og jeg sender han en tanke stort set hver dag, når jeg sidder på mit kontor i Tivoli og kigger på de gamle billeder på væggene,” siger han.

Sten Lebech var selv 5 år gammel, da han prøvede Rutschebanen for første gang i 1965, og han holder stadig af at tage en tur i ny og næ. Og han er heller ikke i tvivl om, hvorfor forlystelsen er så populær.

”Det er jo en forlystelse, hvor alle kan deltage, og hele familien kan være med. Og så kan de gamle trærutschebaner altså bare noget særligt, som dem af jern ikke kan. De har bare en helt særlig følelse,” siger Steen Lebech.

Blandt verdens ældste

Valdemar Lebech byggede udover Rutschebanen bl.a. også forlystelsen Skovtrolden og et lille Pariserhjul, som ikke er der længere og så lavede han indgangen til Haven overfor Glyptoteket, som stadig står i dag.

Rutschebanen, som er 625 meter lang, er Europas ældste og verdens tredjeældste trærutschebane, som fortsat er i drift. Den er tillige en af de bare syv baner i verden, som har en fører om bord, en såkaldt bremsemand. Vognen opnår en tophastighed på ca. 58 km/t.


Fakta om Rutschebanen

Banen er 625 meter lang. Hertil kommer 95 meter sidespor og værksted.Tophastighed behersket (ca. 58 km/t)Banen dækker et areal inkl. perroner på ca. 1750 m2 Sporvidden er 75 cmRutschebanens sikkerhedsbøjler blev monteret i 1990I 2013 kørte Rutschebanen 1,3 mio. gæstetureDet siges, at det spøger inde i den 100 år gamle konstruktion
Den er opført i 1914 af tømrermester Valdemar Lebech.

Måtte ikke se et bjerg
Da den blev bygget, havde Rutschebanen bjergtinder, som hurtigt blev forlystelsens vartegn. De blev dog fjernet i 1925 efter krav fra Københavns Kommune, som ikke fandt det passende, at det første byens gæster så, når de trådte ud af Hovedbanegården, var et bjerg. Da Rutschebanen fyldte 100 år i 2014, blev de ikoniske bjergtinder dog genskabt. Derudover blev der også tilføjet en ny is-grotte samt Danmarks største vandfald med et samlet fald på over 22 meter. 


4 tons drevet af tyngdekraften
Banen er konstrueret sådan, at der ikke tilføres energi til vognene, efter at de er trukket op på den første bakketop. Derfra er det tyngdekraften, der driver vogntogene. Et vogntog med passagerer vejer ca. 4000 kilo. Vognene bremses af vognstyreren før alle sving, så hastigheden ikke bliver for høj. Bremsen består af to metalvinger, der manuelt presses mod banens sider, så der skal lægges kræfter i opbremsningen. Under 2. verdenskrig var der strømrationering. Rutschebanevognene blev derfor trukket op på første bakketop ved at stærke mænd drejede på et spil, der var indrettet på banens tag.

Del artikel

Andre læser også