Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har været lukket i flere år: Gammel Nørrebro-kending genåbner

Foto: Café Castro, PR
Foto: Café Castro, PR

Tidligere var Café Castro et af de mest velbesøgte steder på Nørrebro.

På den store udeservering over for Nørrebrohallen blev der slikket solskin, drukket cocktails og spist brunch dag ud og dag ind.

Og indenfor blev der langet caféklassikere over disken og skålet i fadøl under cubansk kunst og fotografier af Che Guevara og Fidel Castro.

Men efter en årrække lukkede Café Castro, da der skulle bygges nyt på adressen, og mange har måske frygtet, at caféen ikke ville vende tilbage.

Oven på flere år med byggerod er der dog endelig gode nyheder.

Elsker Nørrebro

Café Castro genåbner mandag 13. marts kl. 16 og er igen klar til at tage imod sultne og tørstige folk fra hele byen.

Til MigogKbh fortæller folkene bag Café Castro:

“Vi elsker Nørrebro, og vi ved, at Nørrebro også elsker det Castro, de kender. Derfor har vi valgt at beholde vores navn og samtidig holde os til samme koncept som før.”

Det betyder, at Nørrebro-kendingen har beholdt en række klassiske retter på menukortet, men samtidig også tilføjet nye retter, som måske har potentiale til at blive de næste klassikere.

Det samme gælder udvalget af drikkevarer.

Her kan man stadig bestille flere af de drinks, man plejede at indtage i solen på Café Castros udeservering, men til menukortet er også føjet både cocktails og mocktails, som følger tidens trends.

Café Castro har desuden sat lækkerier som frappé og lemonader på menuen.

Åbner med gratis øl

Som du måske har bemærket, hvis du er cyklet forbi Nørrebrogade 209, hvor Café Castro ligger, har den nye bygning et ganske andet udtryk end den gamle.

Indenfor er stilen også anderledes, for de gamle malerier med referencer til Cuba er skiftet ud med mere elegant interiør som blandt andet lysekroner.

Når Café Castro slår dørene op mandag 13. marts kl. 16.00, fejres åbningen med gratis fadøl til de 100 første gæster, der bestiller mad.

Fremover vil Café Castro holde åbent alle ugens dage.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.