3.500 m2 gys: Gammelt akvarium omdannes til ægte Halloween-rædselshus
Danmarks gamle akvarium i Charlottenlund har stået tomt og forladt i over 10 år.
Alt er koldt, vådt, creepy, mørkt og tilgroet.
Nu omdannes de 3.500m2 fordelt på to etager til et ægte halloween horror house fra d. 14-31. oktober.
Her får man mulighed for at opleve Danmarks muligvis største rædselshus fyldt med skrækindgydende skuespillere, lyd, lys og andre uhyggelige effekter.
Sådan foregår det
Til ’Horror in the old aquarium’ i Charlottenlund kommer man ind i mindre hold og går en planlagt rute gennem det mørke hus på ca. 20-25 minutter.
Undervejs møder man skrækindgydende creepy professionelle skuespillere – klædt på til temaet naturligvis.
De vil gemme sig bag de mange søjler og i de små sorte rum og skræmme livet ud af gæsterne.
Derudover vil forskellige lyd- og lyseffekter muligvis også give dig verdens største chok.
Hvis du ikke er til rædsel og uhygge, kan du vente på familien udenfor i et stort telt, hvor der vil være varme drikke, mulighed for at skære græskar og købe sjove halloween-masker, pynt og kostumer.
To forskellige niveauer
Der er ingen aldersgrænse til rædselshuset, men arrangørerne anbefaler, at børn under 13 år ledsages af en voksen – uanset skrækniveau.
Ruten er desuden på eget ansvar.
Horror in the Aquarium er inddelt i to skræk niveauer: light og heavy.
I light-versionen frem til kl. 17.50 er ruten uden uhyggelige skuespillere, men efter kl. 18 skrues der helt op for uhyggen med skræmmende skuespillere, der lurer rundt om hjørnet.
Billetprisen er 95 kr. per person, og der kan bookes billetter lige her.
Hvad: Horror in the old aquarium
Hvor: Jægersborg Alle 1, 2920 Charlottenlund
Hvornår: Fra d. 14-31. oktober 2022
Hvor meget: Billetpris: 95 kr.
Hvordan: Book billetter her