Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Gammelt apotek forvandlet: Er blevet til hip pizza-restaurant – med burgerbrunch

Af Rasmus Kramer Schou
Pizzarestaurant Forty i Hellerup PR Foto
Pizzarestaurant Forty i Hellerup PR Foto

Burgerkongen er blevet pizzapusher.

Michael Listov-Raunkjær var en af dem, der startede burgerrestauranten – og siden landsdækkende kæde – Grillen.

Det er snart en del år siden, han bankede burgergrillen op til en solid succes, som han nu har trukket sig fra for at få lidt mere ro på.

Han er nemlig blevet gift, far til Kai og flyttet i hus tæt på Hellerup Station.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh. Også om Hellerup…

Pizzarestaurant Forty i Hellerup PR Foto

Cirkushest tilbage

Men, en cirkushest kan jo ikke lugte savsmuld uden at ville en tur rundt i manegen.

Og da Michael så, at Hellerupvej 40 stod ledigt, sprang han til med det samme.

Lokalerne er Hellerups gamle charmerende apotek i flere etager. Og dem har familien Listov-Raunkjær med respekt for arkitekturen gjort til Hellerups nye pizza-ambassade.

Restauranten hedder Forty, opkaldt efter vejnummeret og er indrettet med masser af kæmpestore planter, dæmpet lys til de dæmpede karry/sand farvede vægge og altmodish wiener-fletstole.

Læs også: Her er 6 nye lækre restauranter i København der vil imponere vennerne 

Pizzarestaurant Forty i Hellerup PR Foto

Blomsterloft på toilettet

Her er dejligt afslappet på den helt rigtige måde.

Hvad enten man sidder nede ved den store pizzaovn i gadeplan, eller man vover sig ovenpå i et af de tre lokaler heroppe eller måske orangeriet, der leder ud til sommerens udeservering.

“Vi har meget prøvet at indrette det som vores egen stue,” fortæller Michael Listov-Raunkjær, mens 5-årige Kai hjemmevant løber ned og henter noget papir et bord med børn kan tegne på – han er en del af Forty.

Læg især mærke til de smukke foldede papirsblomster på desken, toiletloftet som er dækket af tørrede blomster fra Poppykalas eller Fortys såkaldte ‘shroom room’, hvor de dyrker egne østershatte.

“Vi kunne lige så godt gøre det hjemligt og lækkert, for det bliver vores andet hjem.”

Læs også: Vores bud på toppen: Her får du Københavns 12 bedste pizza

Pizzarestaurant Forty i Hellerup PR Foto

Knasende sprød bund

Menuen byder på 8 forskellige pizzi (115-135,-) – alle med referencer eller henvisninger i navnet. F.eks. er Mother of Pizza Fortys Margherita, fordi den er opkaldt efter den italienske dronning. Margherita er også på personalets t-shirts.

Forty går efter meget sprød bund og har haft italiensk konsulent inde over dejen. Alle råvarer er så vidt mulige økologiske.

Sofie Listov-Raunkjær har en aftale med flere økologiske gårde i nærområdet, som hun henter de varer fra, som på grund af form ikke bliver solgt.

“Det kræver lidt mere arbejde af vores køkken, men vi undgår madspild og får masser af smag til en god pris,” forklarer hun.

Hun laver også et par dejlige salater som både smager og mætter, ligesom menuen byder på lidt snacks og desserter.

Læs også: Stjerneregn: Sådan ville MigOgKbh strø Michelin-stjernerne i København

Pizzarestaurant Forty i Hellerup PR Foto

Burgerbrunch i weekend

I weekenden holder Forty brunch, og man kan måske tage Michael ud af en burger, men man kan aldrig helt tage burgeren ud af Michael.

“Så jeg har lavet den burger, præcis som jeg synes, den skal være. Der er 50 stk. lørdag og 50 stk. søndag til brunch.”

Brunchen kører hver weekend og har også brioche french toast og truffle fries på kortet.

Læs også: Luksusguide: Her får du den bedste brunch i København

Hvad: Forty
Hvor: Hellerupvej 40
Hvordan: Læs mere lige her

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Pizzarestaurant Forty i Hellerup PR Foto

Del artikel

Andre læser også