MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Garbanzo udvider i byen: Københavns bedste pita-pusher åbner i helt ny bydel

Af Rasmus Kramer Schou
Garbanzo pita Foto Rasmus Kramer Schou
Garbanzo pita Foto Rasmus Kramer Schou

Pitabrød.

Det lyder lidt af Beverly Hills 90210, tørt discountbrød og lidt for mange agurkskiver.

Det var officielt fuldkommen slut, da Garbanzo (betyder kikærte på spansk) åbnede deres første forretning i Sværtegade 3 – samme gade som Wessels Kro, LA Bar og The Moose.

Hernede i kælderen gik de to pita-professorer Simon Jensen og Bob Hongsa fuldkommen amok i pitabrød – og det gør de til UG med kryds og slange.

Nu åbner de så (endelig) deres Garbanzo nr. 2.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Pita til Frederiksberg

Det sker på Frederiksbergs Falkoner Allé 82 – det er lige ved krydset Godthåbsvej/Rolighedsvej.

“Vi åbner dørene fredag 17. april,” fortæller Simon.

“Vi har under omstændighederne valgt at holde en anderledes åbning,  hvor vi giver 25% på alle online bestillinger til levering eller afhentning.”

“For at minimere risikoen har vi valgt at holde åbningen over 3 dage fra fredag 17. til søndag 20. april.”

Læs også: CORONA-GUIDE: De her lokale restauranter tilbyder nu takeaway

Garbanzo pita Foto Rasmus Kramer Schou

Perfekt knasende

Alt er hjemmelavet.

Fra brødet der er friskbagt med chiafrø og quinoafrø og rullet i majsmel inden turen i ovnen, hvilket giver en knasende sprød – men uden at skære i ganen – oplevelse.

Deres salater kalder de selv luksussalater, og med god grund.

Vælger man en af de tre slags kød – lækker lammekølle m. tzatziki og urtedressing, saftig flanksteak eller kylling m. humus  karrydressing – er det blevet tilberedt smørmørt sous-vide, inden det ryger på grillen og får den sidste karamelliserede skorpe.

Læs også: København er Europas pizza-paradis: To Kbh-steder stryger ind på Top 5

Garbanzo pita Foto Rasmus Kramer Schou

Pita-kunst

“Pitabrød er en negligeret kunstart. Vi har længe ment, at der manglede noget kreativ nytænkning på den front,” fortæller Simon.

“Vi har gjort op med den generelle forståelse af, hvad en pita kan indeholde. Vi mener bestemt, at der er plads til sunde spisemønstre baseret på protein- og fiberrige måltider i et pitaformat.”

Til de kødfrie dage er der sprød grillet halloumi med granatæbledressing og en hjemmelavet falafel med tahindressing at vælge imellem.

Alle pitaer står i 69,- og er et fund til de penge.

Man kan også køre menuer med fritter, som selvfølgelig også er klasse.

Læs også: Opråb: Støt restauranterne på de her 4 måder

Hvad: Garbanzo Frederiksberg
Hvor: Falkoner Allé 82
Hvor meget: 25 procent rabat på alt, gælder fra fredag kl. 11 til søndag kl. 21
Hvordan: Skal bestilels fra hjemmesiden lige her – skriv koden GARBAN25

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien