Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Noget at se frem til: Gasoline Grill åbner i Tivoli til påske

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Gasoline Grill Facebook
Foto Gasoline Grill Facebook

Når Tivoli til påske slår dørene op til en ny sæson i Københavns smukkeste have, bliver det med Københavns mest bæredygtige burger som ny attraktion.

Gasoline Grill åbner nemlig i slutningen af marts deres til dato største restaurant i Tivoli.

Unikke locations er en del af filosofien bag Gasoline Grill, og når der åbnes nye restauranter, skal de bidrage til gadebilledet og være en oplevelse i sig selv for restaurantens gæster – lokale, såvel som internationale.

Foto PR

Verdenskendte burgere

Det er fem år siden at Klaus Wittrup slog dørene op for sin første amerikansk inspirerede ’burger joint’ på en tidligere benzinstation på Landgreven i København.

Missionen var klar fra første færd: Verden skulle præsenteres for en enkel og autentisk burger – kompromisløs kvalitet og velsmag med økologi og bæredygtighed som grundspil.

Og altid i helt særlige rammer.

Gasoline Grill er siden vokset og tæller i dag seks restauranter, der for lokale, såvel som gastro-turister og topkokke fra hele verden står på listen over favoritsteder i København.

Og kigger man i guides over, hvor man skal spise i København, kan man altid være sikker på at finde den nu verdenskendte økologiske burger på listen.

Foto: Gasoline Grill Facebook

Hidtil største restaurant

Med restauranten i Tivoli, der bliver deres hidtil største, får Gasoline Grill et højt ønske opfyldt.

Tivoli har længe stået på ønskelisten.

Hver især københavnerinstitutioner, den ene repræsenterer det gamle klassiske København og den anden det nye moderne.

Fælles for dem begge er at de er elsket af både lokale og tilrejsende.

”Jeg glæder mig utrolig meget over, at vi skal åbne i Tivoli.

Jeg leder altid efter unikke locations, når vi skal åbne nye steder. Tivoli er virkelig unikt og har derfor stået på ønskelisten længe. Tivoli er for mange danskere forbundet med så mange følelser og minder og for mange turister er det indbegrebet af dansk eventyr.

Jeg er rigtigt glad for, at Gasoline Grill bliver en del af dette magiske univers med vores til dato største restaurant. Ligesom Tivoli, er det vores mål at skabe minder, at henrykke og begejstre vores gæster – og samtidig er det altid vores ønske at bidrage positivt til det område, vi placerer os i. Det vil vi også gøre i Tivoli,” udtaler Klaus Wittrup, indehaver af Gasoline Grill.

Foto PR

Tivoli vil, ud over en smuk have og en magisk forlystelsespark, gerne præsentere deres gæster for ekstraordinære og spændende kulinariske oplevelser af høj kvalitet, til den lille eller store sult. Udbuddet af restauranter, boder og alt derimellem er et nøje kurateret udvalg af det bedste Danmark har at byde på.

”Når vi tager hul på årets sommersæson den 27. marts, bliver det med mange nyheder, også på gastro-området.

Vi har netop indgået en aftale med iværksættersuccesen Gasoline Grill, som har en stor fanskare. De har virkelig sat Danmark på verdenskortet med deres kompromisløse, enkle og autentiske burgere.

Den anmelderroste burgerbar bruger de bedste økologiske råvarer og er derfor et perfekt match til Tivolis egen strategi på fødevareområdet og præcis det, som mange af Tivolis gæster efterspørger,” udtaler General Manager for Tivolis restauranter, Jakob Volquards Harreby.

Gasoline Grill åbner i Woodhouse sammen med Tivoli til Påsken 2021.

Del artikel

Andre læser også