Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genåbningsplan i København: 26 skoler åbner på onsdag

Af Redaktionen
Foto PR
Foto PR

Søndag eftermiddag holdt Københavns overborgmester Frank Jensen pressemøde, hvor han orienterede om planerne for genåbning af skoler og institutioner i Hovedstaden.

Her kunne han fortælle, at 35% af Københavns Kommunes skoler og institutioner bliver klar til at åbne på onsdag d. 15. april.

Helt konkret åbner 26 skoler ud af 59. Derudover genåbner man 129 vuggestuer, børnehaver og dagsinstitutioner.

De efterfølgende dage åbner man de øvrige drypvis med en plan om at have alle åbne næste mandag d. 20. april.

“Det har været lettere at lukke ned end at lukke op,” forklarede Frank Jensen om det kæmpe puslespil, man har siddet med den seneste uge.

Bruger byens udearealer

Årsagen til at flere skoler og institutioner ikke bliver klar til genåbning allerede på onsdag skyldes de høje krav fra Sundhedsmyndighederne om bl.a. at børnene holder afstand indendørs samt faciliteter til håndvask etc.

“De har bogstaveligt talt været ude med målestokken og målt afstande. og der er insitutioner, hvor der ikke er plads nok i deres egne arealer.

Det kan betyde, at vi kommer til at bruge bemandede legepladser eller fx bymuseet på Vesterbro, så vi er sikre på, at vi kan opfylde de krav, der er stillet til vores institutioner,” sagde Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen bl.a. på pressemødet.

Del artikel

Andre læser også