Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genial vinterferie: Send børnene på Verdens Sjoveste Madskole hos Timm Vladimir

Af Rasmus Kramer Schou

Når Timm Vladimir ikke står og siger 3,2,1 – bag i den Store Bagedyst, så arbejder han i byens fedeste køkken.

Nemlig Timm Vladimirs Køkken, nærmest beliggende på Valby Station.

Herinde kan alle lære at lave, ikke bare mad, men god mad og have det seriøst sjovt samtidigt. Også børn – eller måske ISÆR børn mellem 10-15 år.

Alt det kedelige er nemlig klaret i forvejen, og der bliver også både ryddet og vasket op af assistenter, så man kan koncentrere sig om selve madlavningen og lege, man er en af byens kendte kokke.

I uge 7 kører Timm Vladimirs Køkken tre forskellige udgaver af Verdens Sjoveste Madskole, som børn vil huske resten af livet.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Timm Vladimirs Køkken PR Foto

Mandag d. 10. februar  – Fars dag

Det kommer ikke til at handle om fædre, fodbold eller dåseøl.

Men i stedet skal det handle om fars. Grundstoffet som mange hverdagsmåltider er lavet af. Men der er intet galt med fars, og børnene skal igennem dem alle – også det nye plantefars.

Dagen begynder i mormorkøkkenet, men ender sprødt, godt og gumset i en blød briochebolle.

Læs også: Guide: Her er 7 nye restauranter du skal kende – januar 2020

Timm Vladimirs Køkken PR Foto

Tirsdag d. 11. februar – Smørrebrød

Hvis smørrebrødet er lavet med de bedste råvarer og man tænker over hvordan stykket er komponeret, så kan det være store kokkekunst.

Vi ser om vi kan gøre Aamanns, Palægade, Kronborg stykket efter, når vi kaster os ud i smørrebrødets finurlige verden  – ja, måske laver vi også en dessert som et stykke smørrebrød.

Læs også: Ny skøjtebane åbner i hjertet af København

Timm Vladimirs Køkken PR Foto

Onsdag d. 12. februar – “Der er så koldt derude”

Til efterår og vinter skal der sylte, braisere, koges og steges. Der skal snakkes årstider og sæson, og hvorfor vi spiser, som vi gør. Der skal arbejdes med gråænder, kalvehaler og lave en af bedste efterårsdesserter, som der findes.

Læs også: Sindssygt gys: Kom i Escape Room med pigen fra The Ring

Også i Århus

Timm Vladimirs Madskole for børn foregår i skolerne vinterferie i uge 7 i Valby og Aarhus – mandag-onsdag fra 9.00 – 15.00.

Vinterferiens sjoveste madskole koster 995 kroner pr. barn – og alle børn der tilmelder sig modtager desuden en velkomstpakke med forklæde og et flot diplom på den sidste dag.

Læs også: I kort afstand fra København: Her åbner verdens største indendørs gokartbane

Hvad: Verdens Sjoveste Madskole
Hvor: Timm Vladimirs Køkken, Skolegade 19, Valby
Hvornår: Mandag 10, tirsdag 11 og onsdag 12 februar kl. 9-15
Hvor meget: 995,-
Hvordan: Læs mere lige her

Læs også: Drop den dyre skiferie næste år: Skiløbere har netop testet CopenHill

Del artikel

Andre læser også