Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genialt tip: Sådan får du penge tilbage uden at løfte en finger

Af Redaktionen

Du har sikkert prøvet det – at give fuld pris for en vare, du har ønsket dig længe, for så at se den på tilbud få dage senere.

Det kan være noget så frustrerende, men nu skal det være helt slut med at græde over spildte mønter.

Appen ‘Tjommi‘ vil i hvert fald gøre sit for, at du undgår at blive snydt, når du handler online eller i en butik med prisgaranti.

For med Tjommi får du dine penge retur, når du har betalt for meget – og dét helt uden at røre en finger selv.

Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er det faktisk ikke. Det kommer vi tilbage til.

Christian har tjent 1.700 kr.

For først skal du lige høre lidt om Christian Falck.

Christian har haft Tjommi liggende som en app på sin telefon siden slutningen af 2020, og det har tjent ham godt.

I løbet af godt halvandet år har appen sørget for, at han har fået hele 1.700 kroner tilbage for de køb, han har foretaget sig.

“Det er super nemt, for det kører helt af sig selv. Jeg er bare koblet på, og så får jeg penge tilbage i takt med, at jeg handler.

Så jeg gør ikke rigtig noget for det selv, og det, synes jeg, er ret lækkert,” fortæller Christian Falck til MigogAarhus.

Læn dig tilbage og lad appen arbejde

Når du har downloadet Tjommi til din telefon, henter den selv dine købskvitteringer og scanner nettet for at finde andre udbyderes priser.

Lad os sige, du for nylig har købt en ny højttaler hos en forhandler, som så sætter prisen ned få dage senere.

Har du Tjommi installeret på din smartphone, vil appen sende en mail på dine vegne i forsøget på at få differencen retur fra forhandleren.

Hvad skal det nytte? tænker du måske.

Jo, de fleste forhandlere lover enten prisgaranti eller prismatch på alle sine produkter indenfor en given periode, og det er den, Tjommi henviser til, for at du skal få dine penge tilbage.

Først når det lykkes, og der er penge på vej til din konto, får du en notifikation på din telefon.

På den måde hjælper Tjommi dig til at få penge tilbage for et produkt, du har betalt overpris for – uden at du selv skal gøre en indsats.

Sender mails på dine vegne

Når du downloader Tjommi, opretter du dig i appen med enten Gmail eller Outlook.

Tjommi skal nemlig kunne tilgå de købskvitteringer, du har liggende i din indbakke, og have lov til at sende mails på dine vegne for at fungere.

“Vi får adgang til at hente dine kvitteringer, og den funktion kræver en speciel årlig certificering med meget høje internationale sikkerhedskrav.

Vi investerer årligt 125.000 kr. for hovedet at kunne få denne adgang,” forklarer Tjommis co-founder Jesper Tilsted Brok.

Når du har oprettet dig på Tjommi, sender den altså en mail afsted i dit navn, som du vil kunne se i din udbakke.

For arbejdet med at opkræve penge på dine vegne, tager Tjommi 25 procent af det beløb, du får retur.

Store investorer med på holdet

‘Tjommi’ er i virkeligheden et norsk udtryk for ven, og selvom virksomheden bag appen er dansk, har den rødder i Norge.

Her startede tjenesten i 2019, da unge Henrik Johannessens far i rent raseri stillede sig i kø ved en elektronikforhandler for at kræve sine penge tilbage for et tv, der var blevet sat ned med flere tusind kroner, kort efter han havde købt det.

Unge Henrik Johannessen besluttede sig for at gøre noget ved problemet, og snart efter tjenesten Tjommi var gået i luften, landede han en investering fra den norske hotelmilliardær Petter Stordalen.

I 2020 rykkede Tjommi til Danmark, hvorfra virksomheden i dag drives med finansiering fra den statslige investeringsfond Vækstfonden såvel som Tinius Trust, Strawberry Capital og Spring Capital.

I øjeblikket har appen over 36.000 brugere i Danmark, Norge og England, og mere end 5.000 nye kommer til hver måned.

Du kan læse mere om Tjommi og downloade appen her

Del artikel

Andre læser også