Kåret til verdens bedste restaurant: Nu åbner de ny grøn pop-up restaurant
I juni 2020 åbnede Restaurant Angelika i Geraniums testkøkken i et forsøg på at holde på restaurantens medarbejdere efter mangel på udenlandske gæster og for at vise danskerne, hvad grøntsager kan.
Det var dog en kort fornøjelse på et par måneder, og siden da har folkene bag den trestjernede Michelin-restaurant arrangeret forskellige pop-up’s med det grønne koncept.
Nu vender det snart tilbage.
Det skriver Geranium på Instagram.

En hyldest til planteriget
Angelika er Geraniums 100 procent plantebaserede restaurantkoncept, som er opkaldt efter køkkenchef Rasmus Kofoeds mor.
Den næste Angelika pop-up finder sted den 30. august på Gammel Kongevej 107 på Frederiksberg i lokalerne, hvor den netop lukkede restaurant Harlo & Meyer tidligere lå.
Her venter gæsterne en plantebaseret menu på syv serveringer, der hylder lokale økologiske og biodynamiske gårde.
Læs også: Månedens must-try: Nyt solskinsspot frister med billig BMO Menuen inkluderer vin, juice og kaffe, og prisen er 1.500 kroner per person.
Alle indtægter fra aftenen går til Den Danske Naturfond, som arbejder for at beskytte vild dansk natur.
Geranium har tre flotte Michelin-stjerner som den første i Danmark og blev bl.a. i 2022 kåret til verdens bedste restaurant af The World’s 50 Best Restaurants.
Hvad: Angelika pop-up
Hvor: Gl. Kongevej 107, 1850 Frederiksberg C
Hvornår: Søndag d. 30. august 2026