Live musik og fri bar: Giv den gas til festlig oktoberfest midt i København
“Heyyyyy! Hey baby!”
Er du klar til oktoberfest? Det er de i hvert fald hos Rævens Bar i Indre By, og du er naturligvis inviteret med til løjerne.
Lørdag d. 24 september går det løs hos den charmerende bar i Pilestræde, og det betyder selvfølgelig masser af kolde øl, pølser med sauerkraut og festlig live musik til at sætte den helt rigtige stemning.
Har været savnet
For alle os, der elsker lederhosen og fadøl på størrelse med velvoksne mænd, så går vi endelig en god tid i møde.
De festlige oktoberfester har været savnet gennem flere års Coronarestriktioner, men nu er det endelig tilbage.
På Rævens Bar er der altså fuldplade, for de sørger både for den gode musik, fri bar i kolde drikkevarer i to timer og ægte tysk spise.
For der er selvfølgelig pølser med sauerkraut på menuen.
Alt du skal gøre er bare at medbringe dit gode humør, dine allerbedste venner og din sprøde sangstemme.
Du kan nemlig glæde dig til alle de mest ikoniske hits, og der må hellere end gerne synges med!
Festen foregår lørdag d. 24. september 2022 kl. 18-23, og billetprisen er 299 kr. per person (plus gebyr).
Billetter kan købes lige her.
Hvad: Oktoberfest
Hvor: Rævens Bar, Pilestræde 50, 1112 København K
Hvornår: Lørdag d. 24. september 2022 kl. 18-23
Hvor meget: Billetpris 299 kr. plus gebyr
Hvordan: Køb billetter her