Giver op: Kendt københavnsk hotel er gået konkurs
Det er et hotel, som ligger på en placering rigtig mange københavnere passerer dagligt.
Nu er Hotel Jørgensen gået konkurs. Det skriver Finans fredag morgen.
Hotel Jørgensen blev kendt i hele landet i 2010, da den et-benede bombemand Lors Dukaiev ved en fejl sprang en hjemmelavet bombe på hotellets toilet. Bomben var planlagt at skulle gå af ved Politikens Hus ikke langt derfra.
Hotel Jørgensen har primært levet på at være et billigt budget-hotel med en meget central placering i København ud mod Israels Plads og tæt på Nørreport.
Søsterhotel er også erklæret konkurs
Søsterhotellet Windsor ikke mange hundrede meter fra Hotel Jørgensen er i samme ombæring erklæret konkurs. Det lå faktisk ikke i kortene, at hotellerne var så presset økonomisk.
“Der er foreløbig ikke noget, der tyder på, at selskabet bag de to hoteller ville være nødlidende, hvis ikke det var for coronaen.
Ifølge det oplyste så ledelsen ind i et godt år som følge af udsigten til gode indtægter i forbindelse med EM i fodbold og andre events, ligesom man efter det oplyste så frem til Tour de France næste år,” siger kurator Henrik Selchau Poulsen til Finans.