Glem alt om Rudolf: Her kan du møde julemanden til hest
Er du også allerede blevet træt af den gråsorte sjap på de københavnske veje, så gør som julemanden og søg til et sted, hvor vintersneen bliver liggende som en magisk dyne.
På Travbanen i Charlottenlund nærmer julen sig nemlig med så hastige skridt, at julemanden har lovet at ankomme til hest for at sprede julestemning blandt både store og små.
Der er med andre ord dækket op til både lækkert julebord og en unik juleoplevelse på Travbanen i Charlottenlund, hvor du kan få væddeløb, god mad og hygge for hele familien.
“Julemanden lander første gang den 1. december, hvor han vil dele slik og pebernødder ud til børnene på travbanen. Der vil også være masser af lækker mad at nyde, herunder smørrebrød, gløgg og æbleskiver,” lover det venlige personale på den historiske travbane.
Hvis du vil have den klassiske juleoplevelse, kan du booke bord til et stort julebord, hvor du kan nyde både kolde og varme retter – alt det, du kender fra et traditionelt julebord.
Sne og spænding på banen
På travbanen kan du blandt andet opleve den legendariske Steen Juul, som kører travløb.
Den 1. december markerer hans 50 års jubilæum, og han ser ud til at kunne vinde årets championat på sin hjemmebane – en bemærkelsesværdig præstation, især da han har vundet det store Derby hele 10 gange.
Hvis du har lyst til at forberede dit besøg godt og få masser af inspiration, så klik forbi travbanens hjemmeside, hvor du under fanen “Løbs-kalender” kan læse mere om de enkelte løbsdage, få information om rundvisninger i de gamle stalde og få indsigt i den menu, der tilbydes hver løbsdag.
Bestil bord
Da der er et begrænset antal pladser, anbefales det at reservere bord, hvis du ønsker at spise under væddeløbene. For at bestille, send en e-mail til info@travbanen.dk med oplysninger om antal personer og om du ønsker at spise det store julebord.
Julestemning, juleløb og julebord
- Hvor: Travbanen, Travbanevej 10, 2920 Charlottenlund
- Gratis parkering og kun 10 minutters gang fra S-togs stationen i Charlottenlund
Søndag 1. december: Første løb kl. 14.00 (og her kan du møde julemanden!)
Søndag 15. december: Første løb kl. 12.45