Glou Glou er et af byens hotte nye steder: Grøn restaurant med bøf på menukortet

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Restaurant Glou Glou på Nørrebro har både grønt og kød på menuen PR Foto
Restaurant Glou Glou på Nørrebro har både grønt og kød på menuen PR Foto

Vinkongen Kenn Husted åbnede tidligere i år restaurant Glou Glou på Nørrebro.

Den opererer ud fra et 60-30-10 princip, hvor 60 procent af menukortet kommer fra grøntsager, 30 procent fra fisk og 10 procent fra kød.

“Jeg er ikke vegetar, og bliver det nok aldrig, men jeg spiser mindre og mindre kød. Flere af mine bedste venner er vegetarer, men jeg vil jo stadigvæk gerne hygge med dem over god mad.”

“Og ikke mindst feste med dem og drikke os i hegnet i økovin eller cocktails. Det sted synes jeg, København manglede, så vi åbnede Glou Glou.”

Læs også: MigogKbh møder byens bedste gæst: Ken bruger 250.000 kr. om året på at spise ude

Restaurant Glou Glou på Nørrebro har både grønt og kød på menuen PR Foto

178 planter og en bøf

Glou Glou, der for øvrigt er opkaldt efter lyden af vin, der bliver hældt fra flasken, ER meget grøn i sit udtryk.

178 planter omdanner næsten det store, charmerende lokale til en lille regnskov, men alt med måde – især på menukortet. Det skal være noget for alle.

“Langt størstedelen af vores gæster er unge kvinder. Men Glou Glou har også mad til deres kærester. Og vin. Og cocktails. Det handler om balance. Vi vil gerne i en mere bæredygtigt retning, men det må ikke tippe over og blive for frelst eller fodformet.”

“Mange ‘sunde’ restauranter er et lyst lokale i lyse fyrretræsmøbler, men det er den, vi gerne vil væk fra med Glou Glou. Her kan du sgu godt slå dig løs – samtidig med du vælger grønt. En grøn restaurant kan selvfølgelig godt have bøf på kortet – det har vi i hvert fald.”

Læs også: Premiere: Se Nordhavns nye flydende aktivitetshus og sauna

Restaurant Glou Glou på Nørrebro har både grønt og kød på menuen PR Foto

Steffen – den grønne kok
Glou Glous køkkenchef, Steffen Egebo Nielsen, kommer fra Gemyse i Tivoli, så han er erfaren i at banke en masse smag ind i det grønne køkken – og til en pris, hvor alle kan være med.

Prismæssigt ligger de grønne aftenretter omkring 85-135 kr.

Man kan også hoppe ombord i en 6-retters menu til 325 kr. eller den store 10-retters til 490 kr.

Den nye barchef (tidl. Salon 39) har sammensat et bredt cocktailkort og har desuden masser af vin klar – både øko, natur, bio og orange – til gæsterne.

“På Glou Glou kan du drikke dig i hegnet og stadigvæk have god, grøn samvittighed.”

Læs også: Gratis buketter: Magisk blomstermark er tilbage i fuldt flor

Vind vild middag på Glou Glou

I anledning af MigogKbh’s 1-årsfødselsdag har vi sat en helt særlig præmie på højkant.

Du og tre af dine bedste venner kan vinde den vildeste københavnerdag, som blandt meget andet byder på en overdådig 10 retters gourmetmiddag på Glou Glou – inklusiv økologisk vinmenu til en samlet værdi af 3.600 kr.

Se her, hvordan du deltager i konkurrencen.

Hvad: Glou Glou
Hvor: Rantzausgade 22, Nørrebro
Hvordan: Læs mere her

Lyser København op: Vær med når Hotel d’Angleterre tænder julelysene

Skrevet af: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Nu tændes julelysene på Hotel D'Angleterres facade. Foto: PR
Nu tændes julelysene på Hotel D'Angleterres facade. Foto: PR

Dag for dag skinner og glimter København mere og mere i takt med, at julen nærmer sig.

Butiksvinduer og gader er blevet pyntet med hjerter, nisser og julelys, og hyggelige julemarkeder er poppet op rundt omkring i byen.

Gennem en årrække har det 5-stjernede Hotel d’Angleterre på Kongens Nytorv stået for en af Københavns mest imponerende og overdådige juleudsmykninger, som julefans hvert år glæder sig til at kunne nyde synet af i ugerne op til juleaften.

Læs også: Åbner på stribe nu: Her er de hyggelige julemarkeder i København

Traditionen gentages selvfølgelig i år, og Hotel d’Angleterre er endnu en gang gået all-in på pynten og har købt juledekoration for et stort beløb til den hvide facade.

Luksushotellets juleudsmykning skifter hvert andet år, og efter to julesæsoner, hvor facaden har været forvandlet til en gigantisk julekalender med 24 låger, er det nu tid til noget nyt.

Der er derfor skruet ekstra højt op for spændingen, når den velklædte dørmand med høj hat trykker på knappen, der får hundredevis af lys til at skinne ud over Kongens Nytorv.

Livgarden leverer musikken

På fredag 22. november klokken 17 skal du stå klar foran Hotel d’Angleterre, hvis du vil overvære det hele særlige øjeblik, hvor udsmykningen afsløres, og massevis af jule-entusiastiske københavnere og turister udbryder “Nøøøjjj” og “Iiiiih” i kor.

Hotellets kreative dekoratører er som altid meget hemmelighedsfulde om temaet for udsmykningen, men på Facebook har de afsløret, at julepynten denne gang vil være en hyldest til den skandinaviske vinter.

Læs også: Ho ho ho: Julemanden og Grød giver gratis risengrød to steder i København

Som altid er Den Kongelige Livgardes Musikkorps på plads foran hotellet, når der trykkes på knappen, og her spiller de julemusik for at sætte den helt rigtige stemning.

Begivenheden plejer at tiltrække mange mennesker, så det anbefales, at man kommer i god tid, hvis man vil have godt udsyn til juleudsmykningen.

Hvad: Hotel d’Angleterre tænder julelysene
Hvor: Kongens Nytorv 34, København K
Hvornår: Fredag 22. november 2019 kl. 17

Læs også: Julemænd, marked og kagebord i Korsbæk: Nu fyrer Bakken op for julehyggen

Åbningsfest i weekenden: Ny skøjtebane åbner i hjertet af København

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Skøjtebane Broens Gadekøkken København PR Foto
Skøjtebane Broens Gadekøkken København PR Foto

I går kom det frem, at Kongens Nytorv ikke får en skøjtebane i år pga. manglende penge.

I dag kommer nyheden så om, at Broens Skøjtebane åbner op for vinter-idyl, når alle skøjte-glade københavnere og turister kan boltre sig på Broens 600 m2 store skøjtebane med den smukkeste udsigt ud over kajen.

Den bliver indviet lørdag 23. november på den Grønlandske Handels Plads på Christianshavn – et kort smut hen over Inderhavnsbroen.

Læs også: Guide: Her får du det bedste smørrebrød i København

Skøjtebane Broens Gadekøkken København PR Foto

Gratis skøjtebane

Alle besøgende kan gratis benytte skøjtebanen, og hvis man ikke kan finde de aflagte skøjter frem for gemmerne, så er der mulighed for at leje skøjter, skøjte-buddies og bob-skates til familiens mindste på pladsen.

Tag jer en velfortjent pause og tag et smut forbi Broens barer, der serverer alt lige fra varme drikke såsom gløgg, cremet irish coffee, varm kakao og varm saft.

Når sulten melder sig, kan man naturligvis få fyldt depoterne op, når madboderne disker op med masser af lækre street food retter til at styrke kroppen på.

Læs også: Legendariske Lonely Planet: Her er de 15 fedeste gratis oplevelser i Kbh

Hvad: Broens Skøjtebane
Hvor: Grønlandske Handels Plads på Christianshavn
Hvornår: Fra lørdag 23. november

Læs også: Guide: 10 restauranter med udsigt i København

Smagen af jul: McDonalds lancerer risalamande som Sundae-is

Skrevet af: Redaktionen
PR-foto: McDonalds
PR-foto: McDonalds

Det er sjældent, at fastfood-giganten McDonalds lancerer et produkt kun tiltænkt det danske marked.

Men det er lige præcis, hvad der sker i denne uge, når McDonalds Danmark lancerer deres Sundae Deluxe Is à l’amande.

Altså en af deres klassiske Sundae-is, der smager af risalamande-is.

Julen begynder allerede på torsdag i de danske McDonald’s restauranter.

Her lancerer McDonald’s en variant i sundae-deluxe serien. Sundae Deluxe Is à l’amande. Den er på menuen frem til 20 januar.

Den består af klassisk sundae-is, mandelsplitter, kirsebærsauce og flødeskum.

Læs også: Julemanden og Grød giver gratis risengrød to steder i København

Ingen jul uden risalamande

En tidligere sæsonvariant har været æble/kanel sidste efterår. McDonald’s har store forhåbninger til den. Varianten er helt igennem udtænkt og udviklet i Danmark.

Det skriver McDonalds i en pressemeddelelse.

“Der er selvfølgelig en del ikoniske produkter på vores menu, når vi er McDonald’s.

Derudover udvikler vi løbende danske produkter i tråd med danskernes præferencer og ønsker.

For mig er det ikke jul uden ris ala mande, og sådan er der mange danskere, der har det.

Man kan få traditionel ris ala mande mange steder.

Når vi lancerer en udgave, er det selvfølgelig med et McDonaldsk glimt i øjet.

Vi håber, at vi med vores kolde take på alle danskeres yndlingsjuledessert kan gøre vores til, at så mange som muligt kommer i julestemning,” siger Marie Halmø Hürdum, marketingdirektør, McDonald’s Danmark.

Læs også: Åbner på stribe nu: Her er de hyggelige julemarkeder i København

Hindbærsnitte-is og White Russian Is

Her i København er vi dog vant til, at der eksperimenteres med is. Østerberg Ice Cream har tidligere lavet en risalamande-is, Paradis Is er også altid fremme i skoene med sjove nyheder.

Det er en ny vej, McDonalds gerne vil tage, at de laver helt specifikke produkter rettet mod et lokalt marked som Danmark. Det fortalte McDonalds marketingsdirektør til Dansk Markedsføring forleden;

“Det er klart, at vi skal have ikoniske og populære produkter som Big Mac og McNuggets på menuen, men reelt har vi mulighed for også at produktudvikle og markedsføre i tråd med danskernes ønsker,” sagde hun.