Nu starter sæsonen: Københavns hyggeligste picnic-både stævner ud igen

Forårsblomsterne pibler frem, temperaturerne stiger, og københavnerne er kommet ud i byen fra deres vinterhi.
Der er masser af ting, der fortæller os, at foråret er over os, og nu viser endnu et tydeligt tegn sig.
GoBoat har nemlig netop meldt ud, at de er klar til at starte sæsonen, og det betyder, at du igen kan sejle i solcelledrevne både i Københavns havn alle ugens dage.
I de forgangne måneder holdt GoBoat for første gang vinteråbent, men i den kolde tid har det kun været muligt at sejle i de populære udlejningsbåde i weekenden.
Nu kan du igen sejle på såvel hverdage som lørdage og søndag.
“Det er altid et magisk tidspunkt, når foråret pipper frem. Hos GoBoat får vi sommerfugle i maven, når vi igen åbner de forskellige lokationer i Danmark, Tyskland, Sverige og England. Vores kolleger i Australien har været i gang længe og er nu tættere på den sidste del af sæsonen. Vi håber desuden i 2022 at åbne endnu flere baser rundt om i Danmark og verden,” siger Anders Mørck, CEO hos GoBoat.
Sikkerhed frem for alt
GoBoat understreger her i forbindelse med sæsonåbningen, at sikkerhed altid er deres første prioritet.
Efter to år med corona-restriktioner har de løbende tilpasset deres procedurer, og flere af ændringerne giver så meget mening, at de er bibeholdt til forbedret sikkerhed for de sejlende.
Her er tale om udendørs check-in, afstand mellem grupper og afspritning af redningsveste samt bådenes berøringsflader mellem hver gruppe.
GoBoats normale regler er:
- Maksimalt otte personer per båd
- GoBoat anbefaler, at bookinger foretages online
- Du kan tage egen mad og drikke med eller bestille hos GoBoat
- Mindst én person på 18 år eller ældre skal være i båden
- Det er maksimalt tilladt at indtage 2 genstande per person under sejladsen
- Respektér de andre sejlende på vandet
Læs mere om GoBoat her