Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gode tips til at blive en god copywriter

Af Redaktionen

Titlen som copywriter er en titel, der tiltaler mange. Kommunikationsuddannelserne fyldes år efter år, og i en digital tidsalder hvor informationerne kommer i store strømme, er det at kunne kommunikere klart og effektivt blevet en mangelvare.

Så sidder du med en lille drøm om at kunne skrive enklere end Piet Hein eller mere levende end Hemingway, har vi allieret os med direktøren af det digitale kommunikationsbureau, Somera, Kristian Scharling.

Kristian vil i denne artikel give dig fire tips til, hvordan du kan blive endnu dygtigere til at skrive tekster.

Tip 1: Lad din personlighed skinne igennem

Det første, Kristian nævner, da vi spørger ind til, hvordan man bliver en dygtigere copywriter er, at man skal skrive sin copy, som man taler.

Ikke at man nødvendigvis behøver bruge decideret talesprog – men har du nogle sjove formuleringer eller vendinger, du bruger og gør dit sprog specielt, så lad det skinne igennem i dine tekster. Lad folk mærke, at der er et menneske bag skærmen”. 

Tip 2: Smid alle regler ud ad vinduet

De fleste, der vil være copywriter, går vejen gennem en videregående uddannelse – typisk på universitetet.

Det betyder, at de ofte får lært, hvad der er rigtigt og forkert, når man skriver tekster. Noget, den unge bureaudirektør går kontra på.

“Typisk, når jeg ansætter en direkte fra universitetet, så skal jeg aflære dem en masse ting. Specielt at de skriver meget “passivt”. Altså ikke tør at henvende sig direkte til læseren – lave linjeskift eller generelt “lege” med teksten. 

Resultater bliver, at teksten hurtigt bliver tung og upersonlig.”  

I stedet for at følge de gængse regler opfordrer Kristian til, at man slår sig selv løs – og hellere at man trækker den lidt for langt, end at man holder sig selv tilbage.

“Sæt dig ned og skriv – og glem for så vidt muligt alt, som du har lært om regler. Slå dig løs og lad kreativiteten overtage dit tastatur”

Tip 3: Write now – edit later

Det sidste tip Kristian havde i bogen til os, da vi fangede ham på Skype, var et tip, som jeg selv lærte på journalisthøjskolen i sin tid.

Write now, edit later”. 

Kort fortalt går det ud på, at man sætter sig ned og skriver uden at stoppe. Bare skriv løs. Når man er gået helt død, så går man væk fra computeren en times tid og så kigger på teksten.

Først der må du begynde at redigere i teksten.

Grunden til, at det her tip er så effektivt er, at du kommer i “skrive-mode” og ikke holder dig tilbage. Hurtigt finder du en god rytme og ordene skriver nærmest sig selv.

Så kan du altid være selvkritisk og rette til efterfølgende

Tip 3 ½: Gør det nemt at skimme din tekst

Kristian nåede lige at indskyde en sidste ting, inden vi rundede vores samtale af.

“Gør det nemt at skimme teksten!” 

Når du skriver tekster til internettet, så skimmer folk altid teksten. Gør brug at formatering, overskrifter og alt andet, der hjælper læseren med hurtigt at kunne forstå essensen af din tekst.

 

Del artikel

Andre læser også