Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Godnathistorier og billedbøger; Her er 3 gode bøger til de små

Af Redaktionen

Mange familier har rigtig god erfaring med godnathistorier, da dette både taler til dit barns intellekt, og samtidig får dit barn til at falde hurtigere i søvn på en rolig måde. Men nogle gange kan det godt blive kedeligt, hvis man læser den samme historie igen og igen, hvorfor dit barn måske ikke bliver så hurtigt søvnig, og ikke er koncentreret på samme måde. Derfor er det en rigtig god ide engang i mellem at skifte bøgerne ud. Både sommeren og efteråret byder på en masse skønne læseoplevelser til de helt små læseheste i familien, og her kan du læse om 3 skønne bøger til de små.

Børneværten, som stadig er helt sublim til at skrive til børn

Sigurd Barrett, som i mange år har været på skærmen, og som nok er mest kendt for hans show Sigurds børnetime, skrev tilbage i 2014 bogen Sigurd fortæller om de græske guder. Denne bog er stadig et kæmpe hit, fordi den er skrevet på et børnevenligt sprog, samtidig med at børnene rent faktisk lærer noget om de græske guder. Han har førhen skrevet både Sigurd fortæller bibelhistorier og Sigurd fortæller om de nordiske guder, og nu fuldender han altså dette gudetriologi med de græske guder. I bogen tager han børnene og deres forældre med på et magisk eventyr i de græske guders forunderlige verden, og den er altså helt perfekt som godnathistorie til de 4-8-årige.

Tag med på opdagelse i Ramasjanguniverset

Den anden bog, som varmt kan anbefales, er Ramasjang Mysteriet, som er skrevet af Kristian Gintberg. Bogen byder børnene ind i en magisk verden, hvor alt kan ske. Der sker nemlig mange mystiske ting, hvor alting enten driller eller forsvinder. Heldigvis har mesterdetektiven Kristian en hemmelig hule under byen, hvor han kan løse dagens mysterium i ro og mag. Derfor kan man være helt rolig, fordi det er helt sikkert, at mysterierne nok skal blive løst. Denne bog er velegnet til højtlæsning for de 3-8-årige.

Danmarks mest kendte komiker er tilbage med børnebog

Anders Matthesen må siges at være en multikunstner, som dog er mest kendt for sine stand-up shows. Men i 2016 overførte han hans sorte humor og rå tone til børnebøger, og dette blev en kæmpe succes. Ternet Ninja handler om den 13-årige Askes op- og nedture, forelskelse, konflikter, en tur i Asien og meget mere. Bogen er spækket med skægge indfald, vanvittige scener og humor, og er derfor godt nyt til alle dem, som hylder højtlæsning. Hvis du er interesseret i at læse mere om de tre ovennævnte bøger eller om nogle helt andre børnebøger, kan du med fordel klikke her, hvor der er masser af inspiration at hente.

Del artikel

Andre læser også