Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gentager succesen: Gør et kulinarisk kup til gastronomisk loppemarked

gastro-marked-1024x673
Gastro-loppemarkedet tiltrækker altid masser af foodies. Foto: Lumskebugten, PR

En ting er godt kram.

Det er ret vigtigt at have i et køkken, for det er simpelthen ikke særlig sjovt at lave mad, hvis ikke udstyret er i orden.

Noget helt andet er historisk værdi.

Det kan man normalt ikke købe for penge, men nu er der igen en unik mulighed for at få fingrene i særlige gastro-fund, når kokke, madskribenter, designere, fødevareproducenter og andre madglade sjæle fylder torvepladsen med lækkerier, fund og god stemning.

Gastro-marked ved Lumskebugten

Det inviteres igen til gastro-marked foran Restaurant Lumskebugten på Esplanaden.

Det sker Kr. Himmelfartsdag torsdag 14. maj kl. 11.00 til 15.00, hvor torvepladsen for 10. gang fyldes med levende musik, dansk design, vintagefund og passionerede fødevareproducenter.

Du kan glæde dig til alt fra chokolade og delikatesser til champagne og andre lækkerier.

Blandt de medvirkende er Arensbak, Marion Gårdoste og Delikatesser, Holger Frederiksens Vin og Specialiteter, ChocoLoWi, Maison d’Brød, Dansk Form og mange flere.

Sidste år bød på sol, smil og skøn stemning, og ifølge arrangøren er det ambitionen at gøre det hele én gang til.

Restaurant Lumskebugten holder selvfølgelig åbent, så du kan stille frokostsulten efter en tur rundt på torvet.

Der anbefales bordreservation.

Hvad: Gastronomisk marked
Hvor: Restaurant Lumskebugten, Esplanaden 21
Hvornår: Torsdag den 14. maj kl. 11.00–15.00
Hvor meget: Gratis adgang

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.