Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gorms fejrer 10 års fødselsdag: Gratis pizza på Amagerbrogade

Af Rasmus Kramer Schou

Er du vild med gourmet-pizza, så bør du trække i retning af Amagerbrogade på søndag d. 4. november.

Her holder den landsdækkende pizza-restaurant Gorm’s et stort event i forbindelse med deres 10 års fødselsdag.

De deler 400 pizzaer ud i fire forskellige byer i henholdsvis Kolding, Århus, Odense og så København.

“I år fylder vi rundt. I og med at vi runder vores tiende sommer, og det skal fejres med manér ala Gorm’s.

De sidste 10 år har været en fantastisk rejse for os, hvor vi har været med til at ændre folks opfattelse af pizza, fra at være en hurtig take away mulighed, til at være en gastronomisk oplevelse, hvor man nyder hinandens selskab og bliver udfordret på de traditionelle pizza traditioner i hyggelige omgivelser,” lyder det fra Gorm’s.

100 pizzaer uddeles 19.00

På Amagerbrogade uddeles der 100 gratis pizzaer klokken 19.00 i deres restaurant.

“Vi ønsker at skabe en fest i alle de byer, hvor vi har restaurant, og hos os er fest lige med pizza, så kig forbi din lokale Gorm’s og få én gratis pizza og vær med i festlighederne,” lyder det fra Gorm’s.

Som noget helt særligt, der kun markeres i København, så har Gorm’s lavet en jubilæumsmiddag i den oprindelige restaurant i Magstræde.

“I forbindelse med vores jubilæum vil vi gerne invitere dig på én helt speciel aften ved den oprindelige Gorm’s i Magstræde.

Det løber af stablen fredag d. 9. november, hvor vi serverer de bedste, sjoveste og ikke mindst mest spændende retter fra menukortet gennem de seneste 10 år.

Vi glæder os meget til at byde velkommen til denne specielle aften, hvor den særlige Gorm’s ånd er i højsædet, hvorfor vi selvfølgelig har sammensat en lækker vinmenu af gode italienske vine, der er inklusive i billetten til 1.000 kr. pr. person,” skriver de på hjemmesiden.

Du kan læse mere om jubilæumsmiddagen og se menuen her

Del artikel

Andre læser også