Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Snart rykker Michelin-kokke ind på populær glampingplads i Nordvestsjælland

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Lillero Facebook
Foto Lillero Facebook

Et nyt, gastronomisk samarbejde ser snart dagens lys, når folkene bag den velrenommerede, Michelin-restaurant formel B overtager madoplevelsen hos den fine glampingplads Lillero i Odsherred.

Når Lillero den 18. maj slår teltdugene op for sæson 2022, åbner formel B’s ejere, Kristian Arpe-Møller og Rune Amgild Jochumsen, samtidig restauranten Lille B og den tilhørende strandbar, hvor Lilleros såvel som lokale gæster kan forvente uforglemmelige oplevelser i den smukke, danske natur.

Kristian Arpe-Møller og Rune Amgild Jochumsen fra formel B. Foto PR

God mad i uhøjtidelige omgivelser

Når man normalt besøger den 1-stjernede Michelinrestaurant, formel B, på Frederiksberg i København er det blandt nogle af landets bedste tjenere og kokke samt serveringer, der har været belønnet med en stjerne i Michelinguiden siden 2004.

Når de åbner nord for København bliver det på et noget andet niveau.

”Målet er at lave god, enkel og uhøjtidelig mad, hvor alle kan være med, og retterne bliver serveret family style, så selskabet kan deles om at nyde måltidet.

Det vil bogstavelig talt blive en helt nede på jorden-oplevelse i en superhyggelig setting. Og så gør det jo ikke noget, at det er Michelin-kokke, der er i køkkenet,” lyder det fra Kristian Arpe-Møller.

Kvaliteten bliver der selvfølgelig ikke gået på kompromis med, og den skiftende menu vil tage udgangspunkt i både bæredygtighed og lokale råvarer.

Foto Lillero Facebook

Køkken i det fri

Både kærligheden og den personlige relation til Odsherred har haft stor betydning, da de to erfarne restauratører, der udover formel B bl.a. også ejer Restaurant Palægade, traf beslutningen om at åbne et køkken stort set i det fri.

Kristian Arpe-Møller har nemlig selv sommerhus bare få hundrede meter fra Lillero, og også Rune Amgild Jochumsen har et personligt forhold til området.

”Samarbejdet er et projekt, det mere er skabt af begejstring for Lillero og muligheden for at lave et køkken på det mest fantastiske sted, end lysten til at åbne endnu en restaurant. Men udover at vi selvfølgelig synes, at Lillero er et helt unikt sted og har gjort det rigtig godt, var det ikke svært for begge parter ikke at syntes dette var en god idé.

Det er en drøm at starte et køkken i sådanne omgivelser,” siger Kristian Arpe-Møller, der planlægger at have to rutinerede kokke fra formel B til at stå for den daglige drift.

Forberedelserne til åbningen er allerede i fuld gang og hele holdet bag det nye samarbejde ser frem til at byde velkommen til en smagfuld sommersæson.

Del artikel

Andre læser også