På udvalgte dage: Gourmetrestaurant dækker op til luksus-langbordsmiddag

På udvalgte dage: Gourmetrestaurant dækker op til luksus-langbordsmiddagUformel, Michelin-restauranten formel B’s mere uhøjtidelige lillebror, åbner nyt pop-up koncept.
Her skal barren hæves for det afslappede langbordsmåltid, hvor vinen vil flyde frit til en varierende 4-retters menu.
Menuen vil blive serveret for hele selskabet, der kan være alt fra 2 spisende venner eller til grupper på op til 64 spisende gæster.
En overkommelig gourmetoplevelse
Maden til den nye pop-up tager udgangspunkt i Uformels forståelse af enkle, velsmagende retter, hvor smagene står dybt og rent uden for meget pynt og krummelurer.
Og hvor de nordiske råvarer ofte får modspil af og inspiration fra både det asiatiske samt det franske køkkens grundsmage og tilberedninger.

“Vi har længe gerne villet skabe et uhøjtideligt langbordskoncept, der forener vores idéer om høj kvalitet i mad og vin med den afslappede stemning, der opstår, når forskellige grupper sidder sammen og spiser.
Gæsterne skal føle, de får masser for pengene, samtidig med, at vi står inde for de gode råvarer og vine, som vi sammensætter ugentligt. Det er sådan vi bedst selv kan lide at gå ud at spise.
Visionen bag det nye koncept er at bringe folk sammen og give dem en overkommelig gourmetoplevelse uden alt det stive og lidt firkantede, man ofte oplever på byens bedre restauranter,” fortæller medejer af Uformel og formel B, Kristian Arpe Møller.

På udvalgte dage
Arrangementet afholdes udvalgte onsdag, torsdag, fredag og lørdage, og billetterne sættes til salg for en måned ad gangen.
Prisen er 795 kr. onsdag og torsdag og 895 kr. på fredage og lørdage.
Alle drikkevarer er inkluderet samt kaffe eller te efter middagen. Fredag og lørdag er der ydermere en velkomstcocktail med i prisen.
Læs mere og book plads her.
Første åbningsdag er fredag d. 4. februar.
Uformels sædvanlige restaurant på Studiestræde 69 holder åbent som normalt under hele perioden.
Hvad: Uformel pop-up
Hvor: Jernbanegade 4, 1608 København V
Hvornår: Udvalgte onsdag, torsdag, fredag og lørdage